Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Den indre Omsætning. 471 cy praftiffe Liv ville Forholdene som oftest stille sig saaledes, at Hesteholdet delvis fodres paa Stald og delvis ernceres paa Græs. Græssets Værdi eller Vægt findes da ved at fradrage det Foder, der er givet ved Siden af Græsset. Jfolge det anførte vil f. Eks. 4 Heste i Juni Maaned - 120 Foder- eller Grcrs- daae — ved fuld Græsning fortære: 120 Foderdage å 120 Pd. Græs = 14,400 Pd. Græs. Men er der ved Srden af Græsset givet 500 Pd. Havre og 500 Pd. Halm = 5,000 Pd. Græs, vil det sandsynlige Forbrug blive = 14,400 4- 5,000 = 9,400 Pd. Græs. En oa anden vil finde en saa omstændelig Beregning af Græsset overflodrg og betydningslos, og man kunde give dem Medhold, saa længe Kornavlen ubetinget havde Overvægten som den mest udbyttegivende Del as Arealet. Men saalede-r er ^olbet ingenlunde i Nutidens Landbrug, og den indtraadte Forandring gør det til en Nødven- dighed at udmaale de forskellige Afgrøders Værdi imod hinanden med saa stor Noiagtrg- hed som praktisk muligt. Dersom 1 Td. Ld. anvendes til Kornavl, og Straa og Kerne fodres op uden at give ftørre Udbytte end 1 Td. Ld. Græsmark, der anvendes trl samme (Trækkraften). Foder- udgift pr. Ar- bejdsdag. 24. Oplysninger ang.: Til- og Afgang, Sygdomme, de benyttede Priser paa Foderet, samt Kvantum og Værdi af produceret Godning. 25. J forcere Kornavlen ud over, hvad der af andre Hen- Egentlig nyt er dette heller ikke. Naar man i Hede- at Brug, da er der ingen Grund syn kan sindes formaalstjenligt. til landbruget'holder paa langt Græsleje og kun anvender Kornavl, naar Græslejet trænger til Fornyelse, er det i Virkeligheden samme Hensyn, der gør stg gidende. Paa de gode Kornjorder har Forholdet været omvendt, der har Kornavlen haft OverUrget, men faldende Kornpriser i Forbindelse med Overgangen tit Produktion af Smor og Fedevarer have Tre efter anden uredfort en Forandring, som ikke kan lades ude af Betragtmng. Vcerdiberegningen, Rubrik. 18 og 24, har sin Berettigelse. Den vrl for, de forste skærpe Blikket for den betydelige Udgift, som Trækkraften forer med stg Me mmdst i de mindre Landbrug, og naar Summen sammenholdes med den for hele Afgrode beregnede Værdi (se Skema I), vil den for det andet henlede Opmærksomheden paa, at en anselig Brokdel as Afgrødens eller Avlens Værdi igennem Hesteholdet fuldender sit oko- nomiske Kredslob uden at yde noget Bidrag til Finanskassens Indtægter. Mlrlkcproduktionen (Skema IV). Ved Regnflabsaarets Begyndelse noteres i Ru- brik 2 det Antal Koer, der da er til Stede, tillige med en Bemærkning om deres Foderstand vg lignende i Anmcerkningsrubrikken (27), og senere ved Ugens eller Maanedens Slutmng