Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

472 Regnskabet. ligeledes Antal Koer og i Rubrik 3 og 4 henholdsvis Foderdage vg Mælkeudbytte for det paagwldende Tidsrum. I Rubrikk. 5—8 noteres Vægten af de benyttede Foderstoffer, og i 9—13 Koernes Foder, saasom: Kraftfoder, Ho, Halm osv. I Rubrikkerne 14 og 15 noteres Værdien henholdsvis af hele Foderet og af Mælke- udbyttet, samt i 16 Produktionsprisen i Kr. pr. 100 Pd. Mælk, hvilken sindes ved at dele Foderets Værdi (14) med Pd. Mælk (4). Formaalet for den sidste Del af Skemaet er hovedsagelig at konstatere Produk- tionens Resultater i teknifl-okonomifl Henseende. I dette Djemed beregnes forst Mælke- udbytte og Foderforbrug pr. Foderdag i Rubr. 17-22. Derefter Udgift pr. Foderdag i alt (23). Denne Udgift deles derefter, saaledes at den Del, der kan antages at reprcr- sentere Bedligeholdsfoderet pr. Foderdag, noteres i 24, og Resten — Produktionsfoderet — r 2o. Har man hast Held til at drage Grænsen rigtig imellem Vedligeholdsfoderet og Produktionsfoderet, vil det forste Belob vise sig som en konstant Storrelse i lange Tids- Skcma IV. MMM Aar Uge eller Manned. Kraftfoderet Forbrugt i alt: 2. 3. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd. Pd. é Pd. Pd. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. Græs & Grønfoder. Pd. 13. Foderets Værdi. Kr. 14. G rum, medens Produktionsfoderets Belob vil stige og falde med Produktionen. Bedlige- holdsfoderets Mængde og Værdi vil man i Almindelighed let finde ved at undersøge 'de ikke-malkende Individers Behov af Foder. I 26do Rubrik beregnes og noteres Produk- tionsfvderets Udgift pr. Pd. Mælk. Bed en velledet Produktion ville Talværdierne i denne Rubrik ligeledes fremkomme med en temmelig konstant Storrelse i længere Tidsrum Med Hensyn til Værdi- og Vægt-Udbyttet as Arealer til Afgræsning/ hvor der ikke kan være Tale om direkte Vejninger, har man lignende Vanskeligheder ved Beregningen for Koholdet, som allerede omtalt under Hesteholdet, og ved den indirekte Bestemmelse har man i alt vcvsenligt den samme Vej at gaa. For den paagældende Besætning gaar man ud fra Vinterhalvaarets Foderforbrug og Mælkeproduktion fom det normale,' og man soger paa Basis deraf at sinde Størrelsen af det Foder, som man har sparet ved Anven- delse af det ikke-vejede Græs og Gronfoder. Enheden, som man gaar ud fra ved en saadan Beregning, er en Foderdag. Eksempel I. Mcelkeudbytte............ Pr. Foderdag: Vinter. Sommer. 13.7 Pd. 13.. Pd.