Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

480 Regnskabet. Vil ad den Bej opnaa al den Nøjagtighed, der overhovedet fon vcere Tale om ved den Slags Beregninger. Det vil ikke undgaa Opmærksomheden, at der ved Regnskabet for Landbrugets indre Omsætning er lagt megen Vægt paa at folge „Stoffet" paa dets Vej fra at være Raa- stof til at blive et nyt salgbart Produkt, uden derfor at sætte Hensynet til Pengeværdien helt til Side. Dette er sket med velberaad Hu i ben Overbevisning, at det for eller- senere maa gaa op for den landøkonomiske Bevidsthed, at Landbrugets Regnskabsvæsen ikke har lost fin Opgave alene ved paa kobmandsmæssig Vis at debitere og kreditere de enkelte Afdelinger indbyrdes. Erfaring har lært, at denne Flytten-Skilling fra den ene Lomme til den anden, kan ste uden at robe stedfundne Fejl, og dette sidste er dog indtil videre et af Regnskabets vigtigste Formaal. Det simplest mulige Regnskab, navnlig for Landbrugere, der enten savne Tid eller Dvelse til at gennemføre et mere fuldstændigt System, kan indskrænkes til Kasse- bogen (se S. 459) og den skematiske Oversigt (S. 463). Et saadant Regnskab for- udsætter i Virkeligheden alene det, at kunne regne og strive, og naar det desuagtet saa ofte savnes, har dette ikke sin Grund i Mangel paa Evne og Vilje, men derimod i, at saa godt som alle Anvisninger sammenblande det, der vedkommer den ydre, og det, der vedkommer den indre Omsætning, med hinanden. Den indre Omsætning — Driftsstatistikken — samles inden for en snævrere Ramme, end de anførte Skemaer give Anvisning paa, for saa vidt som de i de enkelte Rubrikker samlede Oplysninger ikke kunne siges at have lige stor Værdi. Men hvad enten man skrider til en Indskrænkning i Skemaernes eller Rubrikkernes Antal, bor man ikke tabe af Syne, at de indsamlede Oplysninger altid bor samle sig om en eller anden bestemt Gren af Landbrugets Produktion, og med Hensyn til de enkelte Rubrikker lægge Hoved- vægten paa forst og fremmest at saa de Talværdier med, som angaa Maal og Vægt for Driftens Produktion, Baabe Raastof og Produkt. Som de vigtigste Oplysninger for Nutidslandbrugets Produktion flal her fremhæves for: Planteproduktionen: 1. Afgrødens Navn. 1. 2. Dens Areal. 2. 3. Udsæden. 3. 4. Den anvendte Godning. 4. 5. Afgrødens Størrelse. Mælkeproduktionen: 1. Antal Koer. 1. 2. Foderdage. 2. 3. Mcelkeudbytte i Pd. 3. 4. Kraftsoderbl.: Oliek., Klid, Korn osv. 4. 5. Foderforbr., Kraftf., Halm, Ho, Roer osv. Korn og Foderstoffer: Beholdning ved Aarets Begyndelse. Avlen og Jndkobet i Aarets Lob. Anvendelsen til Udsæd, Foder, Salg osv Beholdning ved Aarets Slutning. Flceskeproduktionen: Antal Svin. Foderdage. Tilvækst. Foderforbrug: Korn, Mælk, Valle, Roer etc. Kvægopdræt: 1. Antal Sikr. 2. Foderdage. 3. Tilvækst eller Værdiforøgelse. 4. Foderforbrug. Det kan med Hensyn til saadanne Optegnelser vedrorende denne eller hin Del af Produktionen ikke stærkt nok fremhæves, at en enkelt Række Optegnelser om en bestemt Produktion altid har Vcerdi, medens Optegnelser i Flæng uden indre Sammenhæng som oftest ere værdilose. Særdeles vigtig og vejledende er et Budget eller Overslag over Indtægter og Udgifter forud for hvert Regnskabsaar.