Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Den daglige Regnskabsførelse. 479 Selve Arbejdet er ubetydeligt, og Nytten ingenlunde ringe, da man derved straks faar at vide, hvad man raader over af Straa og Kerne. For at kunne foretage en Prove- tærskning, maa man under Hosten notere Neg- eller Travetallet for hver enkelt Mark, og uaar Afgrøden er tjenlig til Hjemkorsel, udtage en Gennemsnitsprove paa 20—30 Neg, som hensættes for sig til Tærskning (s. Eks. en Regnvejrsdag). For Tærskningen vejes Negene, og efter Tcvrstningen Udbyttet af Halm, medens Avner og Korn samles i en Seek, hvis Indhold ligeledes vejes og noteres. Derefter adskilles Avner og Korn paa Kaste- maskinen, og til sidst vejes det rensede Korn. Da den tærskede Prove udgor en bestemt Brokdel af hele Afgrøden, findes ved en ganske simpel Beregning det samlede Udbytte. Til Provemalkningen maa man have særlig Bog, der, foruden de ugentlige Provemalkninger, giver Oplysning om Koens Alder, Kælvetid, Lobetid, Tyrens Navn, Kalvens Anvendelse o. s. v. Inventarielisten og den dertil knyttede Værdiansættelse er et Dokument, der, som Bilag til Statusopgørelsen, helst maa fores for sig og opbevares sammen med beintc. Af Arbejdsjournalen, Daglejer-Registeret eller Afregningsbogen har Wkraftens Anvendelse. Godnings- Korsel. Roemarken. Hosten. Teer sining. o. s v. o. s. v. Pers. Heste. Pers. Heste. Pers. Heste. . Pers. Heste. 7 S c 1 ). 1 1. o. s. v. hver Gaard som Regel et Skema, der gor god Fyldest under de stedlige Forhold. Jævnlig savner man dog en statistisk Oversigt over saavel Haand- som Trækkraftens An- vendelse til de forskellige Arbejder, og da Udgifter til saavel Haand- som Hestekraft ud- gor en meget væsentlig Del af Produktionsomkostningerne, tillægger man nn en nærmere Bestemmelse af disse Udgifters Fordeling paa de enkelte Produktionsgrene en ftørre Be- tydning end tidligere. I Skema VII vises, hvorledes derhen horende Optegnelser kunne ordnes paa en bekvem Maade. Efter det sædvanlige Arbejds-Register opsummeres Arbejdsdagenes Antal ugentlig eller maanedlig. Disse Summer noteres i Skemaets Rubrik 2, og i de folgende Rubrikker, hvorledes Arbejdsdagene fordele sig til de forefaldende Arbejder. Bed en Ar- bejdsdag forstaas 1 Person eller 1 Hest i Arbejde 1 Dag. Dnsker man oplyst, hvor vidt Arbejdet er ubført af Mcrnd eller Kvinder, maa der anlægges 3 Rubrikker i Stedet for 2 for hvert Arbejde. Denne Deling har dog formentlig mindre Betydning i Nutiden end tidligere. Der sporges nu i Landbrug ligesom i Industri mindre om den fysiske Kraft end om god Vilje. Det gælder nu mere end forhen om at faa Arbejdet rettidigt udsort uden Hensyn til, om det sker ved Kræfter af 1ste, 2den eller 3dje Rang. Ved godt Mandskab vil en Arbejdsdag koste mere end ved simpelt, men til Gengæld vil der ved det sidste medgaa mere Tid end ved det forste, Arbejdsdagenes Antal vil i begge Tilfælde kunne bruges som Fordelingsgrundlag for derhen horende Udgifter, og mail