Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
478
Regnstabet.
forbigaas eller glemmes, og paa den anden Side om, at den daglige Regnskabsforelse ikke
anlægges saa bredt eller ubekvemt, at det bliver en Byrde at faa den besorget. Man
maa her, som saa oste ellers, skelne imellem det væsentlige og det uvæsentlige. Har man
gjort sig fortrolig med de skematiske Oversigter, vil man hurtig blive opmærksom paa, at
man i nogle faa Rubrikker har Faktorerne, hvormed der skal regnes, i andre Resultaterne.
Ved den daglige Regnstabsforelse gælder det som en Hovedsag at sikre sig Faktorerne,
Resultaterne komme da saa at sige af sig selv, fordi Interessen derfor er stærkere oa større
end Ulejligheden.
Som Hjælpemidler til dagligt Brug maa i forste Række nævnes Lommebogen.
Der gores den forste Notering for, hvad der er tilfort eller frasort Gaarden, Magasinet
eller Loftet. Naar der kores Gødning, og naar der saas, hostes eller tærskes osv., tyr-
man ligeledes til Lommebogen med de behorige Notitser. Men denne brogede Blanding
af alle Slags Noteringer bor efterhaanden sorteres og ordnes i en dertil bestemt Dagbog.
Dagbogen bor for Gaardens Regnskab, og navnlig for den indre Omsætning, tjære,
fjoab Kassebogen er for Ind- og Udbetalinger i Penge, og bor ligesom denne have sin
bestemte Plads, være let tilgængelig for de Oplysninger, man enten vil soae i den eller
tilføre den.
I Dagbogen bor man saaledes have de almindelige Tabeller for Udsæd, Host, God-
ningskorsel, Tærskning o. s. ti., hvor derhen horende Notitser straks faa deres Plads i
fortlobende Række, saa at man senere derfra kan overfore de summariske Resultater til
Hovedskemaet. Andre blandede Noteringer indfores i fortlobende Række i Dagbogen og
altid med tydelig Angivelse af Dato, Navn, Maal eller Vægt.
Da Regnstabsforeren ikke kan være allestedsnærværende, maa en Deling af Arbejdet
søges gennemfort, og dertil bor man i Heste-, Kvæg- og Svinestald have bekvemt an-
bragte Tavler, hvorpaa der kan strives med Kridt, ligesom man har Mejeritavler til
Brug for Mejersken i Mejeriet. Der maa Deere Plads til 7 Linier, en for hver af Ugens
7 Dage, trl den nodvendige Overskrift og Ugesummen. Inddelingen maa ikke være bre-
dere end hojst nodvendig. Man maa ved et Blik paa Tavlen kunne overbevise sig om,
at de behorige Noteringer finde Sted. Tavlernes Regnskab bor af mange Grunde ikke
spænde over et længere Tidsrum end en Uge. Ugesummerne samles da paa deres Plads
i Dagbogen til den afsluttende Jndforelse i Uge- eller Maaneds-Skemaet.
Den af Aarets Host foretagne Pr o vetærskning bor ligeledes have sin Plads i
Dagbogen ligesom det derpaa byggede Overslag over Hosten og dens Anvendelse.
En Provetcerskning af Aarets Host burde ikke vcere saa sjælden, som den er i Praksis.