Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
 Den indre Oniscrtning. 477 Skema, behover næppe anden Forklaring, end Overskriften giver? Under „Salg" tænkes dog Noteringen ordnet saaledes, at „Gaardens Boegt" ikke noteres, medmindre det afgaaede Hold Svin afregnes efter Gaardens Vægt, hvis ikke, noteres under Salg den egentlige Salgsvægt (lev. Vcegt), og Forskellen imellem Gaardens Bergt og Salgsvægt noteres da under Svind eller Tab. Under „Forbrug" noteres den Del as Produktionen, der anvendes til Husholdningen. At Regnskabets forste Linie, ved Regnskabsaarets Begyndelse, benyttes alene til en Notering for Beholdningen af Svin, Stykketallet, Vægten og Værdien, er det af Hensyn til Begyndere næppe overflødigt at gore opmærksom paa, og ligeledes ved Aarets Slut- ning, at Stykketal for „Tilgang" og „Asgang" da skal balancere. Naar Beholdningen ved Aarets Slutning er noteret under „Afgang" med Stykketal, Vægt og Værdi, ville „Afgangs"-Summerne for Vægt og Bærdi „Tilgangs"-Summen for Vægt og Værdi være — Tilvækstens eller Produktionens Vægt og Værdi i Regnskabsaaret, det er: det Vederlag, der er naaet af det anvendte Foder. — Man bor selvfølgelig ikke indskrænke sig til en Gang aarlig at konstatere Produktionens Størrelse. Svine- Mioncn. Pr. Foderdag: Tilgang Afgang Produktionens Anvendelse Oplysninger ang. Holdet, saasom Dagen, da Behold- ning af Svin er vejet, Antal og Vægt, Kvantilm og Værdi af produceret Godning m. m. 1 -ts 5EH- v sekst. 1 iS3 Kraft, foder. y Pd. K Pd. Roer. Pd. Dat. Vægt. § Værdi. cr Vægt. § Værdi. Salg. -<3 For- brug. ts Tab, Svind. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. produktionen er nu en af Landbrugets anseligste Indtægter, og de mange Landbrug, som sætte meget ind paa denne Produktion, bor i det mindste en eller to Gauge hver Maaned ved at veje og opgøre Beholdningen af Svin, det anvendte Foder osv. overbevise sig om, at Produktionen strider frem med den Regelmæssighed, der er en saa overordentlig vigtig Betingelse for et godt Resultat. At man i dette Ojemed maa have en passende Vægt og bekvem Adgang til at benytte den, siger sig selv. Vægten er for Svineproduktionen i Virkeligheden ikke mindre nodvendig end i Mejeriet, hvor ben allerede i mange Aar har været ganske uundværlig. — Det vil ikke let undgaa Opmærk- somheden, at den Rubrik for Foderets Værdi (18), der ogsaa findes paa dette Skema, dels repræsenterer Avlens Tilskud og dels det Bidrag, der erholdes som Affald fra Mejeri o. lign. Ved en Nndersogelse af, hvor vidt og hvor godt det er lykkedes at forædle Avlen og nyttiggøre ben gennem Svineholdet, vil der være Helisyn at tage dertil. Avlens Tilskud kan efter Omstændighederne baade være over og under Halvdelen af hele Foderet. C. Den daglige Regnskabsførelse. Grundlaget for det foran bestredne Uge- eller Maaneds-Regnskab har man i den daglige Notering of, hvad der passerer, og her gælder det paa den ene Side om, at intet