Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

400 Driftskapitalens Stsrrelse og gotbeliiiß. I alt illdsendtes 232 udfyldte Lister, af hvilke 187 efter Revisioit og Suppleriilg gennem Korrespondance med Indsenderne viste sig helt eller delvis anvendelige for For- maalet. Disse Lister fordele sig paa folgende Maade mellem Amterne: Lister. Lister. Lister. Fra Frederiksborg Amt 10 Fra Odense Amt ... 16 Fra Aarhus Amt 12 „ Kobenhavns „ 9 „ Svendborg „ ... 13 „ Gl. Skanderborg „ 6 „ Holbæk 11 „ Hjørring „ ... 12 „ Ringkøbing „ 8 „ Præsto 9 „ Aalborg „ ... ■ 8 „ Ribe „ 11 „ Soro 8 „ Thisted „ . . . 4 „ Vejle „ 8 „ Bornholm „ 6 „ Viborg „ . . . 7 Desuden er der modtaget „ Maribo „ 20 „ Randers „ . . . 8 1 Liste fra Nordslesvig. Bearbejdelsen af det indsamlede Materiale krævede forst og fremmest et ensartet Grundlag eller Udgangspunkt, i Forhold til hvilket man kande be- regne og opstille de ved Besvarelserne indvundne Tal. Arealet var selvfolgelig ubrugeligt paa Grund af Jordernes store Forskellighed, og Hartkornet skon- nedes ej heller at være anvendeligt paa Grund af de omfattende Opdyrk- nings- og andre Grundforbedringsarbejder, der ere foretagne efter Hartkornets Fordeling ved sidste Matrikel. Stsrrelsen af den Driftskapital, som indestaar i Bygninger, Besætning og Inventar, saavel som Stsrrelsen af den, der aarlig medgaar til Ledelse og Folkehold eller omsættes gennem Prodllkterne, Bør jo svare til Afgrsdens Stsrrelse, og det maa derfor frembyde særlig Interesse og afgive en Maalestok for Bedriftens Akonomi at se de nævnte Tal beregnede og opstillede i Forhold hertil. Afgrsdens Stsrrelse blev derfor valgt til Grundlag for Beregningen, idet de forstellige Arter Afgrsde reduceredes til „Foderenheder" saaledes, at 1 Foderenhed sattes lig 1 Pd. Korn eller Bælgsæd - 2 Pd. Hs -- 5 Pd. Halm = 10 Pd. Roer- eller Kartofler = 1 „Græsdag" as et Faar. En Grcesdag af et Stykke stort Kvæg eller en Hest er sat til 10 Foderenheder og regnet lige med 2 Græs- dage af en Plag eller et Stykke Ungkvæg og med 3 Græsdage af en Kalv under 1 Aar. Der vil rimeligvis fra mange Sider blive rejst Indvendinger mob denne Værdi- ansættelse; nogle ville have et andet indbyrdes Værdiforhold, og andre ville betragte det som uforsvarligt at slaa Ager- og Engho saavel som de forskellige Arter Roer og Kar- tofler sammen. Det skal selvfølgelig villig indrommes, at en vidt dreven Deling vilde have givet nøjagtigere Vcerdital under Forudsætning af, at Angivelserne i de indsendte Besvarelser havde været tilstrækkelig eksakte og detaillerede; men dette var kun Tilfældet for de færrestes Vedkommende. Ho, saavel fra Ager som fra Eng, kan jo desuden være af meget forskellig Værdi, og det samme gælder om Halmen, efter som denne stammer fra Vintersæd eller Vaarscrd, fra stauende Sæd paa god Hojbundsager eller Lejesæd paa Humusjord, og ligeledes har Indblandingen af Klover og Græs selvfolgelig megen Ind- flydelse. Særlig for Ho og Halm have ogsaa de mangelfulde Angivelser i Læs af Kvanti- teten været en væsentlig Hindring for at naa et nøjagtigt Grundlag, og en Beregning med Broker i Vcerditallene for Ho og Halm blev af disse Grunde anset for en misfor- staaet Nøjagtighed. At Bcelgsced ikke, som nogle vel ville finde rimeligt, er sat hojere end Korn, spiller ikke stor Rolle, da Bcelgscrd dyrkes i yderst ringe Udstrækning, og ej heller