Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdelsen af det indsamlede Materiale. 491 har det væsentlig Betydning, at Roer og Kartofler ere slaaede sammen, idet Undersøgelsen af de Lister, der indeholde specielle Angivelser for Kartoffelafgrodernes Størrelse, viser, at disse i Gennemsnit ikke naa 2 pCt. af den samlede Afgrode, og desuden opvejes Kar- toflernes Overskudsværdi paa de lette Jorder i det væsentlige ved Turnipsens Mindre- værdi i Sammenligning med Runkelroer og Gulerødder. Alt i alt optræde de her givne Tal ingenlunde med Krav paa at anses for absolut nøjagtige; det er tværtimod Meningen, at de kun kunne og skulle tjene til Antyd- ning vedrorende de paagceldende Forhold, men selv med dette Forbehold have de utvivlsomt stor Betydning. Et Blik paa Tabel 1 og 2 vil vise, at trods alle Mangler ved det benyttede Grundlag — Afgrodens Størrelse — er dette dog langt at foretrække for de to andre, der kunde være Tale om at benytte, nemlig Arealet og Hartkornet; thi om Unojagtigheder i Opgivelser af Afgrode svarende til de Variationer, som de to Tabeller udvise, kan der ikke være Tale, og desuden er den direkte Sammenstilling, af Afgrødens Størrelse og Driftskapitalen langt mere instruktiv, idet den for adskillige vig- tige Forholds Vedkommende rammer Bedriftens okonomiste Grundnerve. Som det vil ses af Tabellerne, er der foretaget en Deling need det Formaal at undersoge, hvilken Indflydelse Landbrugets Størrelse, Jordens Beskaffenhed og Driftssystemet ove paa Driftskapitalens Størrelse og Omsætningen i det hele; desuden er foretagen en særskilt Beregning for Jylland og Derne. Foruden den almindelige Interesse, en saadan Deling frembyder, vil denne formentlig ogsaa være formaalstjenlig som Vejled- ning for de Landmænd, der onske at sammenligne Tal fra deres egen Bedrift med de opstillede Tal fra tilsvarende Landbrug. Gruppeinddelingen af Landbrugene efter Størrelse og Jordens Beskaffenhed er baseret paa et Skon, og Bestræbelserne ere gaaede ud paa at faa saa faa Afdelinger som muligt, idet der naturligvis samtidig maatte tages Hensyn til, at det indsendte Materiale lod sig anbringe inden for den valgte Ramme. De samme Hensyn gcelde for Delingerne paa Grundlag af Driftssystemet; men her gjaldt det tillige om at finde et sinrpelt Udtryk for Driftens Intensitet, et Udtryk, som med Lethed for Opfattelsen forbandt Evne til med fornoden Skarphed at drage Skel mellem de mange Maader at benytte Jorden paa, soni fremkomme ved et forskelligt Forhold mellem Arealet af Ager og Eng, hel, halv eller benyttet Brak, et kortere eller længere Groesleje o. s. fr. Som det vil ses af Tabellerne, er man bleven staaende ved Udtrykket: „Aarlig tilsaaet Jord, angiven i pCt. af det benyttede Areal", en Betegnelse, der formentlig ingen Forklaring udkrcever, og som adstiller de mange forskellige Variationer i Driftssystemet saa fuldstændigt, som det tinder de givne Vilkaar er muligt. Dusket om at begrænse Afdelingernes Antal har her- fort os til under Rubrikken: „60—80 pCt. aarlig tilsaaet" at medtage 3 Landbrug med henholdsvis 81, 86 og 88 pCt. af det benyttede Areal aarlig tilsaaet. I hver af de 56 Tabeller er anført, hvilket Antal Landbrug af hver Klasse Bereg- ningen omfatter, og det viser sig da, at der ofte er stor indbyrdes Forskel paa Antallet af Landbrug i de forskellige Klasser, der sammenlignes; saaledes er s. Eks. Antallet af Landbrug i Klassen: „Let, sandet Jord" desværre gennemgaaende temmelig ringe. Dette er naturligvis uheldigt; men det har jo ikke kunnet undgaas, og der er da Anledning til ved Bedømmelsen af Middeltallene at lægge mindre Vcegt paa dem, der ere uddragne af et ringe, end paa dem, der skyldes et stort Antal Landbrug. Foruden Middel- tallet er der i hver Tabel opfort det for paagældende Forhold fundne miirdste Tal (Mi- nimum) og det ft er ft e (Maksimum). Hertil er imidlertid ikke taget henholdsvis det mindste og det storste Tal fra de Lister, der paa Forhaand ansaas for tjenlige, men man har, for at faa disse Minimums- og Maksimumstal saa paalidelige som muligt, inddelt alle benyttede Lister i 3 Grupper efter deres Paalidelighed og Nøjagtighed, om hvilke