Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

492 Driftskapitalens Størrelse og Fordeling. Forhold man har kunnet danne sig et Skott ved forskellige Kontrolberegninger, og til Angivelser for Minimums- og Maksimumstal har man da kun benyttet Lister af den paalideligste og nøjagtigste af de 3 Grupper. Ester at den hojere og lavere Grænse paa denne Maade var bestemt, har man stroget alle Tal, der laa uden for- disse Grænser og kun benyttet Tallene inden for de angivne Minimums- og Maksimumstal til Beregning as Middeltallene. Medens Hovedparten af Beregningerne as nævnte Grunde ere foretagne pr. 1OOO Foderenheder Afgrode, har man dog ment, at det havde sin Interesse at se nogle Drifts- faktorer belyste i Forhold til Arealet og Hartkornet, og der sindes derfor sluttelig anført 7 Tabeller beregnede paa Grundlag heraf. Om Betydningen as de Forhold, der have været Genstand for Undersøgelse i de enkelte Tabeller, vil der selvfølgelig være delte Meninger, og navnlig ville mange uden Tvivl sinde, at Fordelingen mellem de enkelte Tabeller hist og her kunde have været hel- digere og mere instruktiv. Hertil skal imidlertid bemærkes, at man ikke har hast fri Hænder i den Retning, men har været nøbt til at gruppere Materialet i Overensstemmelse med de indsendte Besvarelser for at faa saa mange af disse med i Beregningen som muligt. Bemærkninger til de enkelte Tabeller. Tabel 1, der viser Forholdet mellem Afgrodens Størrelse og Arealet, srembyder meget af Interesse og viser en tydelig Indflydelse af de Forhold, der have ligget til Grimd for Beregningen. At Jorden under de smaa Landbrug gennemgaaende udnyttes bedre end under de store, samt at der paa den lermuldede Jord avles betydeligt mere end paa den sandede, maatte paa Forhaand betragtes som givet, og Forskellen mellem Udbyttet pr. Td. Ld. i Jylland og paa Derne maa jo for en væsentlig Del tilskrives Forskellen i Jordbundens Bestaffenhed. Ligeledes maatte det ogsaa forudsættes, at den intensive Drift, udtrykt ved en forholdsvis stor Del af det benyttede Areal aarlig tilsaaet, vilde fremkalde en ftørre Afgrode pr. Arealenhed end den ekstensive Drift. Til Tallet 3.y som Maksimum for den sidst nævnte er at be- mærke, at dette Tal hidrører fra et Areal udtorret Sobund. Maksimum for almindelige Landbrug med 20—40 pCt. af det benyttede Areal aarlig tilsaaet er kun 2.8. I det hele viser Forskellen mellem Tallene for Minimum og Maksimum i hver Klasse, hvilken over- ordentlig Forskel der er paa Afgrødernes Storrelse selv under de Vilkaar (ensartet Jord), hvor man maatte vente nogenlunde Overensstemmelse. Tabel 2 illustrerer den overordentlige Forskel, der er imellem A fgro der ne pr. Td. Hartkorn, selv inden for de enkelte Klasser, og hvor barnlig en Maalestok Hartkorncts Storrelse er for en Landejendoms Værdi. Der var vel her ingen Grund til at forud- sætte c it lovbunden Indflydelse af Landbrugenes Storrelse eller af Driftssystemet, og en saadan kan da ej heller paavises. Det samme gælder om Jordartens Indflydelse, med- mindre man vil se bort fra Resultatet for let, sandet Jord, fordi Alitallet af Landbrug her har været saa ringe. Man maatte vel vente störst Afgrode pr. Td. Hartkorn paa de ringere Jordarter, fordi der er opdyrket forholdsvis mest heraf efter Hartkornets Paalig- ning, og dette er uden Tvivl ogsaa Grunden til, at Jylland med sine forholdsvis store Arealer af nyopdyrket Jord staar betydeligt over Kerne med Hensyn til Størrelsen af Afgrøden pr. Td. Hartkorn. Oplysningerne om Besætningen indledes ved Tabel 3, der antyder det i Forhold til Afgrøden store Krav til Trækkraft paa smaa Gaarde og ved intensiv Drist. At Ud- giften til Vedligeholdelse i Folge Tabel 4 ikke svarer til Værdien paa de mindre Gaarde, kan vel forklares ved en mere skaansom Brug af Dyrene her; men desværre er der saa saa Landbrug i flere Klasser, at man ikke kan tillægge Tallene derfra stor Betyd- ning. Usikkerheden i disse 2 Tabellers Tal forøges ved den Omstændighed, at Følhopper mange Steder benyttes til Trcrkbrug, uden at det har været muligt for vedkommende