Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdelse af det indsamlede Materiale. 501 Landmænd at drage Grænsen mellem Folhoppernes Ydelse henholdsvis som Trækdyr og som Produktionsdyr med fornoden Skarphed. Tab. 5 antyder Hestetillæggets over- vejende Betydning for de mindre Gaarde og for de lettere Jorder. Paa Forhaand maatte man vel vente ftørre Forskel mellem Jylland og Åerne, end de fremkomne Tal antyde. — Det samme, som er anført om Hestetillægget, gælder ifølge Tab. 9 i det væsentlige om Faareholdet. — I Sammenligning med de foregaaende vækker Tab. 6, der omhandler Værdien af Malkekvæg og Fedekvæg, Opmærksomhed ved sine tem- melig ensartede Tal, hvilket vel kan betragtes som et Udtryk for vort Koholds ensartede og hoje Standpunkt Landet over. Stor Forskel mellem Middeltallene for de forskellige Klasser af Landbrug var der vel heller ikke Grund til at vente her saa lidt som i Tab. 7, der antyder Værdien af Tyre, Ungkvæg og Kalve, og om hvilken det fortjener at anfores, at de store Maksimumstal 25 Kr. 78 Ore og 24 Kr. 24 Are stamme fra Avlscentrer for hojt udviklede Malkeracer. — Tab. 8 viser et i Forhold til Afgroden stort Svine- hold paa de smaa Gaarde og i Landbrug med intensiv Drist (stcerk Korndyrkning), og det samme gælder ifølge Tab. 10 for Fjerkræets Vedkommende. — Tallene for Værdien af Produktionsdyr (Tab. 11) og for Værdien af den samlede Besætning (Tab. 12) ere prægede af en lignende Ensartethed som Tallene for Værdien af Malkekvæg og Fedekvceg i Tab. 6, en naturlig Folge af, at Tallene fra Tab. 6 ogsaa her ove den væsentligste Indflydelse paa Grund af Malkekvægets store Værdi i Forhold til den ovrige Besætnings. Det store Maksimumstal 83 Kr. 30 Dre stamurer fra et Avlscenter for en Malkerace, Tallet 77 Kr. 3 Ore fra en Gaard med stor Hesteavl. Regnes 1000 Foder- enheder Afgrode til en Værdi af godt 40 Kr., kommer man til det Resultat, at Besæt- ningen er omtrent lige saa meget værd som et Middelaars samlede Afgrode. Vi komme nu til Bygningerne, hvis Værdi jo burde staa i nogenlunde Forhold til Afgrodens Størrelse, og navnlig maatte dette vel forudsættes at gælde for Ladebyg- ningerne; men ifg. Tab. 13 viser der sig ogsaa her stor Forskel mellem Minimums- og Maksimumsværdierne i hver enkelt Klasse. Middeltallene ere derimod nogenlunde ensar- tede for de sorstellige Klasser, og der var vel heller ikke Grund til at vente store Varia- tioner som Folge- as ben benyttede Inddeling, naar man ser bort fra, at store Lader rumme mere i Forhold til deres Værdi end smaa, og det store Tal for Landbrug under 50 Tdr. Ld. kan maaske betragtes som et Udtryk herfor. — Middeltallene for Stald- bygningernes Værdi (Tab. 14) vise sig temmelig ensartede, og et tydeligt regelbundet Udslag af de valgte Faktorer kan næppe paapeges. Da der opfvdres forholdsvis mere af Afgroden i Jylland end paa Derne, skulde man vel have ventet andre Forholdstal for disse Landsdele. Tallene for Værdien af Husholdnings- og Beboelsesbygninger (Tab. 15) forbavse ved de kolossale Variationer selv mellem Landbrug af samme Art og give en stærk Antydning af, at store Kapitaler mange Steder ere bundne paa en uproduktiv Maade. Som det var at vente, vise Middeltallene sig ftørre for de smaa end for de store Landbrug og ftørre ved intensiv end ved ekstensiv Drift. Værdien af de samlede Bygninger ifg. Tab. 16 viser lignende Forhold mellem Middeltallene som den fore, gaaende Tabel, hvis Tal selvfolgelig ogsaa ove væsentlig Virkning Paa dennes. Middeltallet for Gaarde paa 200—500 Tdr. Ld. tyder paa, at denne Klasse af Landbrug er særlig godt udrustet med Bygninger. Det frembyder megen Interesse at sammen- ligne Tallene i Tab. 16 need de tilsvarende i Tab. 50, hvor Værdien af Bygningerne er beregnet pr. Td. Ld., og med Tab. 51, hvor den er beregnet pr. Td. Hartkorn. Bi finde selvfolgelig bl', a. Indflydelsen af Jordens Beskaffenhed og af Drifts- systemet udtrykt ved langt ftørre Forskel mellem Tallene i Tab. 50 end i Tab. 16 og Tab. 51. Det har desuden sin Interesse at sammenligne Middeltallene for Jylland og Derne i Tab. 50 og 51, hvor den tilsyneladende Uoverensstemmelse let forklares ved