Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
502
Driftskapitalens Størrelse og Fvrdeliug.
de nyopdyrkede jydske Gaardes lave Hartkorn. En forbavsende Forskel er der overalt mel-
lem Tallene for Minimum og for Maksimum, og disse sidste have adstillige Steder naaet
en foruroligende Hojde, hvilket vel lettest skonnes af Tab. 50. Udgiften til Vedlige-
holdelse af Bygningerne varierer tf g. Tab. 17 endnu meget mere end Værdien, og det
samme gælder ifg. Tab. 18 om Udgiften til Assurance. Det forste var vel at vente,
det sidste kan næppe forklares ved andet end en uheldig Ordning af dette Forhold.
Tallene for Inventariets Værdi (Tab. 19—22) frembyde særlig Interesse ved
at vise Udslaget af Landbrugets Størrelse og Driftssystemet, medens derimod Jordens
Beskaffenhed ikke over tydelig Indflydelse paa Værdien. Udgiften til Inventariets
Vedligeholdelse i Forhold til Asgrodens Størrelse belyses i Tab. 23, medens denne
Udgift i Tab 52 er beregnet i Forhold til Arealet. Som det var at vente, er der stor
Forflel mellem Minimums- og Maksimumstallene, meit derimod staa Middeltallene i et
nogenlunde bestemt Forhold til Afgrøden og ere altsaa temmelig ens i Tab. 23, medens
de i Tab. 52 vise en stor Indflydelse af alle de 4 Faktorer, og Tallenes regelmæssige
Variation tyder paa, at denne Indflydelse er lovbunden.
Den store og vigtige Udgift til Ledelse og Folkehold er i Tab. 24—30 sogt
belyst paa Grundlag af Afgrødens Størrelse, i Tab. 53 paa Grundlag af Arealet. Man
skulde vel vente, at Udgifterne i Forhold til Asgrodens Størrelse maatte vcere nogen-
lunde stabile for samme Klasse af Landbrug, og det maa derfor undre, at der er saa stor
Forflel mellem Minimums- og Maksimumstallene. Derimod vilde vel de fleste have ventet
en ftørre Forskel mellem Middeltallene, navnlig som Folge af Driftssystemernes og Jor-
dernes Forskellighed. Regelmcessigheden i Middeltallenes Variationer lader en Del tilbage
at onske, hvilket vel i nogle Tilfælde flyldes, at der har været for lidt Materiale
til Bearbejdelse. Tallene for „almindeligt Landbrugsarbejde", som repræsentere den
største Detailudgift, vinde dog i Regelmcessighed ved Sammenlægning af Tallene for Lon
(Tab. 26) og for Kost (Tab. 27), og der viser sig da, som det var at vente, et tydeligt
Udflag i Retning af en stigende Arbejdsndgist pr. 1000 Foderenheder som Folge af den
intensive Drist. I det hele ere Middeltallenes Variationer dog saa snraa og uregelmæs-
sige, at man kunde vcere tilbøjelig til at tvivle om Opgivelsernes Paalidelighed, hvis
man ikke til (støtte for denne havde Tallene i Tab. 53, der, med de Undtagelser, som
folge af Materialets Utilstrækkelighed i enkelte Grupper, vise en saa smuk og lovbunden
Rcekkefolge, som man vel fan onske. Men en Sammenligning mellem Middeltallene i
Tab. 30 og Tab. 53 og en Dom paa Grundlag heraf maa formentlig fore til det Resultat,
at Arbejdsudgiften ved Produktion af et vist Kvantum Afgrøde paavirkes langt mindre
af Forskelligheder i Landbrugets Størrelse, Jordens Beskaffenhed og Driftssystemet, end
man efter den nu gængse Anskuelse antager. Det samme gælder, som foran nævnt, om
Udgiften til Inventariets Vedligeholdelse, og det er ganfle interessant at samntenligne
Forholdet mellem Tab. 23 og Tab. 52, med Forholdet mellem Tab. 30 og Tab. 53.
Produktomsætningens Storrelse i Forhold til Asgrodens Størrelse
illustreres ved Tab. 31—45, og Tallene vise, hvilken Rolle Husdyrbrug og Mejerivcesen
spille som Omscetningsmidler for Planteprodukterne, men ogsaa, hvilke Ofre der bringes for
Udviklingen as denne Omsætning (Tab. 38). Tallene tyde paa, at de smaa Gaarde om-
sætte mere af Afgrøden i dyriske Produkter end de store, og at de i det hele udbringe
Afgrøden i et forholdsvis storre Belob. Rigtignok kræver dette en saa stor Udgift til
Indkod af Varer, at Overfludssalget ikke udmærker sig fremfor de storre Gaardes. Gaar-
dene med intensiv Drist opvise ogsaa et langt storre Belob end Gaardene need ekstensiv
Drist for solgte Produkter af samme Kvantum Afgrode (Tab. 35), og om end Udgiften
til Jndksb af Varer ogsaa er forholdsvis stor for de førstnævntes Vedkommende (Tab. 43),
beholde disse dog Overvægten gennem et stort Overskudssalg. Værdien af Produktomscet-