Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
502 Driftskapitalens Størrelse og Fvrdeliug. de nyopdyrkede jydske Gaardes lave Hartkorn. En forbavsende Forskel er der overalt mel- lem Tallene for Minimum og for Maksimum, og disse sidste have adstillige Steder naaet en foruroligende Hojde, hvilket vel lettest skonnes af Tab. 50. Udgiften til Vedlige- holdelse af Bygningerne varierer tf g. Tab. 17 endnu meget mere end Værdien, og det samme gælder ifg. Tab. 18 om Udgiften til Assurance. Det forste var vel at vente, det sidste kan næppe forklares ved andet end en uheldig Ordning af dette Forhold. Tallene for Inventariets Værdi (Tab. 19—22) frembyde særlig Interesse ved at vise Udslaget af Landbrugets Størrelse og Driftssystemet, medens derimod Jordens Beskaffenhed ikke over tydelig Indflydelse paa Værdien. Udgiften til Inventariets Vedligeholdelse i Forhold til Asgrodens Størrelse belyses i Tab. 23, medens denne Udgift i Tab 52 er beregnet i Forhold til Arealet. Som det var at vente, er der stor Forflel mellem Minimums- og Maksimumstallene, meit derimod staa Middeltallene i et nogenlunde bestemt Forhold til Afgrøden og ere altsaa temmelig ens i Tab. 23, medens de i Tab. 52 vise en stor Indflydelse af alle de 4 Faktorer, og Tallenes regelmæssige Variation tyder paa, at denne Indflydelse er lovbunden. Den store og vigtige Udgift til Ledelse og Folkehold er i Tab. 24—30 sogt belyst paa Grundlag af Afgrødens Størrelse, i Tab. 53 paa Grundlag af Arealet. Man skulde vel vente, at Udgifterne i Forhold til Asgrodens Størrelse maatte vcere nogen- lunde stabile for samme Klasse af Landbrug, og det maa derfor undre, at der er saa stor Forflel mellem Minimums- og Maksimumstallene. Derimod vilde vel de fleste have ventet en ftørre Forskel mellem Middeltallene, navnlig som Folge af Driftssystemernes og Jor- dernes Forskellighed. Regelmcessigheden i Middeltallenes Variationer lader en Del tilbage at onske, hvilket vel i nogle Tilfælde flyldes, at der har været for lidt Materiale til Bearbejdelse. Tallene for „almindeligt Landbrugsarbejde", som repræsentere den største Detailudgift, vinde dog i Regelmcessighed ved Sammenlægning af Tallene for Lon (Tab. 26) og for Kost (Tab. 27), og der viser sig da, som det var at vente, et tydeligt Udflag i Retning af en stigende Arbejdsndgist pr. 1000 Foderenheder som Folge af den intensive Drist. I det hele ere Middeltallenes Variationer dog saa snraa og uregelmæs- sige, at man kunde vcere tilbøjelig til at tvivle om Opgivelsernes Paalidelighed, hvis man ikke til (støtte for denne havde Tallene i Tab. 53, der, med de Undtagelser, som folge af Materialets Utilstrækkelighed i enkelte Grupper, vise en saa smuk og lovbunden Rcekkefolge, som man vel fan onske. Men en Sammenligning mellem Middeltallene i Tab. 30 og Tab. 53 og en Dom paa Grundlag heraf maa formentlig fore til det Resultat, at Arbejdsudgiften ved Produktion af et vist Kvantum Afgrøde paavirkes langt mindre af Forskelligheder i Landbrugets Størrelse, Jordens Beskaffenhed og Driftssystemet, end man efter den nu gængse Anskuelse antager. Det samme gælder, som foran nævnt, om Udgiften til Inventariets Vedligeholdelse, og det er ganfle interessant at samntenligne Forholdet mellem Tab. 23 og Tab. 52, med Forholdet mellem Tab. 30 og Tab. 53. Produktomsætningens Storrelse i Forhold til Asgrodens Størrelse illustreres ved Tab. 31—45, og Tallene vise, hvilken Rolle Husdyrbrug og Mejerivcesen spille som Omscetningsmidler for Planteprodukterne, men ogsaa, hvilke Ofre der bringes for Udviklingen as denne Omsætning (Tab. 38). Tallene tyde paa, at de smaa Gaarde om- sætte mere af Afgrøden i dyriske Produkter end de store, og at de i det hele udbringe Afgrøden i et forholdsvis storre Belob. Rigtignok kræver dette en saa stor Udgift til Indkod af Varer, at Overfludssalget ikke udmærker sig fremfor de storre Gaardes. Gaar- dene med intensiv Drist opvise ogsaa et langt storre Belob end Gaardene need ekstensiv Drist for solgte Produkter af samme Kvantum Afgrode (Tab. 35), og om end Udgiften til Jndksb af Varer ogsaa er forholdsvis stor for de førstnævntes Vedkommende (Tab. 43), beholde disse dog Overvægten gennem et stort Overskudssalg. Værdien af Produktomscet-