Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdelse af det indsamlede Materiale. 503 ningen og af Overskudssalget pr. Td. Ld. er beregnet i Tab. 54 og 55. Tallene for Produktomscetningen vise en meget stor, Tallene for Overskudssalget en tydelig Overvægt til Gunst for de'smaa Landbrug. Maksimumstallet (536 Kr. 43 Øre) for Produktomsæt- ning ved Landbrug paa 50—200 Tdr. Ld. hidrorer fra en ftørre Landbrugsstole med stærk intensiv Drift; Maksimumstallet for almindelige Landbrug i denne Gruppe er kun 371 Kr. 16 Øre. Den intensive Drift viser sin overordentlige Indflydelse i begge Retninger, og selvfølgelig gør Jordens Beskaffenhed sig ogsaa stærkt gældende her. Overskudssalget pr. Td. Hartkorn er belyst i Tab. 56. Nogen lovbunden Variation af Tallene som Folge as de benyttede Jnddelmgshensyn var vel ikke at vente uden for den sædvanlige Forskel mellem Jylland og Øerne, og paa andet Omraade fremtræder den da ej heller med Tydelighed. De store Forskelligheder mellem Minimums- og Maksimunrstal tyde paa en hojst ulige Fordeling af Hartkornet i Forhold til Indtægten. Forholdet mellem Skatternes og Afgrødernes Størrelse sremgaar af Tab. 46—49. Middeltallene ere mærkelig ensartede for alle Grupper af Landbrug, og • de smaa Forskelle optræde kun undtagelsesvis (Jordbrugets Størrelse og Tienden) paa en regelmæssig, lovbunden Maade. Overensstemmende med de foran anførte Grunde slippe Jyderne billigere end Nboerne. Den store Forskel mellem Minimums- og Maksimumv- tallene tyder ogsaa her paa en mangelfuld Overensstemmelse mellem Størrelsen af Skatte- byrderne og det Grundlag, der stal bære dem. Tallene fra de forskellige Tabeller kunne selvfølgelig kombineres og benyttes paa mange Maader; men Pladsen her tillader ikke at gaa nærmere ind derpaa, og be, der nære Interesse for Sagen, ville let selv kunne foretage de hertil nødvendige Beregninger. Tallenes Benyttelse. Sporges der nu om, hvortil disse Tal skulle nytte, vil det formentlig ti ære berettiget at fremsætte den Formening, at de særlig i en mere fyldig Form og supplerede med videre gaaende Undersøgelser — kunne gore Nytte ved , Vurdering og Kob og særlig ved Ledelsen af en Landejendom. Ved Vurdering af Landejendomme til Optagelse af Laan savner man vistnok i hoj Grad Holdepunkter for en retfærdig og ensartet Bedømmelse under de hojst for- skellige Forhold, som frembyde sig i Landets forskellige Egne. Kunne Taksatorerne drspo- uere over Oversigter, som de her antydede, vil Opgaven i hoj Grad lettes, og der vil kunne opnaas mere ensartede og retfærdige Taksationer. Kreditanstalterne ville kunne operere med ftørre Sikkerhed end hidtil; de ville sjældnere lide uventede Tab og kunne derfor vove sig yderligere med Hensyn til Laanets Størrelse. I det hele burde der vel ved Taksation af Lalldejendomme lægges mere Vægt paa et godt Regnskab, end almrnde- ligt sker, og Kreditanstalterne kullde ved dertil sigtende Bestemntelser bidrage meget til at fremskaffe Regnflab. For den Landmand, der soger en Ejendom til Kobs uden at være kendt med de lokale Forhold paa den paagældende Egn, vil det ligeledes være af stor Betydning at have en saadan Oversigt at flette sig til. Under nævnte Forhold bor han vel altid soge at skaffe sig en paalidelig og lokalkendt Raadgiver; men han vil desuden gøre vel i selv at orientere sig saa godt som muligt, og hvis der da er bestemt Modstrid mellein halls egen og Raadgiverens Bedømmelse, bor han vcere forsigtig med at binde sig. Bed Ledelsen af en Land ej end oms Drist vil Beregning af Driftskapitalen paa Grundlag af Afgrøden og Sammenligning af de fremkomne Tal med tilsvarende fra Landbrug af Hgiteiibe Art ofte kunne yde Vejledning af stor økonomisk Betydlling og aabne Øjnene for, at man er htbe paa et uheldigt Skraaplan i en eller anden Retning. Det var Tallette, der satte ben danske Landmand i Stand til at fore Mejeridristen iitb i bet faste, sikre Spor, hvori den nu befinder jig, og vi maa ligeledes ty til Tallenes