Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
504 Driftskapitalens Størrelse og Fordeling. HjwlP for at opuaa Sikkerhed paa de Omraader, hvor vi savne ben, hvilket gælder paa Husdyrbrugets og ganske særlig paa Plantedyrkningens. Men erkender man, at Afgrødens Størrelse bor være det Grundlag, hvorpaa Over- sigten over Driftskapitalens Størrelse og Fordeling bygges, saa gaar det ingenlunde an i den Grad, som det hidtil har været almindeligt, at undlade Kontrol med selve Plante- dyrkningens Rentabilitet og dens Udbytte ogsaa af de mere voluminöse Afgroder. I Virkeligheden er Gennemførelsen af Vejninger i saadant Omfang, at en nogenlunde paa- lidelig Beregning af Vægten for Ho, Gronfoder, Roer og Halm derpaa kan bygges, ikke uoverkommelig, og Vansteligheden ligger vistnok nærmest i at overvinde Fordomme og faa begyndt. En nojere Kontrol med Størrelsen af Afgrøderne vil være nødvendig som Middel til at bedomme Plantedyrkningens Rentabilitet, men den vil tillige have sin store Betydning som Grundlag for Kontrol med Driftskapitalens Benyttelse paa alle Om- raader. Biser det sig, at mau paa et eller andet Omraade er kornmen for hojt med Udgifterne, kan man jo gaa to Veje til Forbedring af Forholdet; man kan føge at for- mindske de paagældende Udgifter eller forøge Afgroden. Og dette sidste turde i mange Tilfælde være baade den letteste og sikreste Vej; thi vi have gode Midler til paa meget rentabel Maade at forøge vore Afgroder, og de her foreliggende Tal tyde paa, at den intensive Drist af Jorden, trods de lave Priser paa Planteprodukter og den hoje Arbejds- løn, endnu bærer Prisen hjem. Endelig er det vel at vente, at vore Statistikere ville være taknemmelige for noget paalideligere og mere omfattende Opgivelser fra Landbruget end dem, de hidtil have maattet nojes med, og et bedre og fyldigere Materiale vil uden Tvivl foranledige dem til en Bearbejdelse, af hvis Resultater Landbruget kan høste megen Nytte. Vanskelighederne ved Regnskab og Kontrol med Driftsmidlerne maa forudsættes at . vcere storre for de mindre end for de ftørre Landbrugere, idet disse bedre kunne stasfe sig den fornodne kyndige Assistance; men ogsaa for de smaa Gaarde er der Udveje til en Losning af Opgaven. De saakaldte Kontrolforeninger, som i nyeste Tid ere dannede i Jylland, afgive et smukt Eksempel paa, hvad ber. paa Husdyrbrugets Omraade kan naas ved Sammenslutning og Organisation af Kontrollen, og det samme Middel maa kunne benyttes til Kontrol af Planteproduktionen. Fra mange Sider ytrer der sig nu Trang til en mere omfattende Kontrol med Driftsmidlerne, en naturlig Folge as det stærke økonomiske Tryk og den Folelse af Utryghed, som Mangel paa Overblik og Evne til at fore Tøjlerne med fornoden Sikkerhed nødvendig maa fore med sig. Der fait næppe fra be offentlige Institutioners Side lægges for megen Vægt paa at skabe denne Sikkerhed, og et vigtigt Middel hertil turde være at hjælpe Landbrugerne til Overblik over Drifts- • kapitalens Storrelse og Fordeling væsentligst paa Grundlag af Afgrodens Størrelse. Som foran fremhævet, er det kun en Antydning af Hovedresultater, man mener at kunne give gennem de her foreliggende Tal, og naar vi slutte med en Beklagelse af, at vi ikke have kunnet yde mere paa dette i olonomisk Henseende saa vigtige Omraade, maa vi samtidig bede Læserne være forvissede o nt, at der ikke er sparet Umage for at fore Sagen saa vidt som muligt, og til vor Undskyldning gore opmærksom paa, at dette Arbejde er at betragte som et Forjog paa at bane Sti gennem en mork Urskov, hvor der forud ingen Vej fandtes. Er Opgaven uden praktisk Interesse, da lade man kun Stien gro til igen; men har Sagen den store vejledende Betydning, som vi mene, den har, særlig for nærværende Tid, da haabe vi, at kraftige og kyndige Arbejdere ville anstrenge sig for at udvide Stien til en bred, farbar Vej, der svarer til dem, vore Landmænd raade over 1 andre af Landbrugets Egne, saaledes at der derved ydes et vigtigt Bidrag til at skaffe en god Harmoni mellem det danste Landbrugs forskellige Grene.