Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
504
Driftskapitalens Størrelse og Fordeling.
HjwlP for at opuaa Sikkerhed paa de Omraader, hvor vi savne ben, hvilket gælder paa
Husdyrbrugets og ganske særlig paa Plantedyrkningens.
Men erkender man, at Afgrødens Størrelse bor være det Grundlag, hvorpaa Over-
sigten over Driftskapitalens Størrelse og Fordeling bygges, saa gaar det ingenlunde an
i den Grad, som det hidtil har været almindeligt, at undlade Kontrol med selve Plante-
dyrkningens Rentabilitet og dens Udbytte ogsaa af de mere voluminöse Afgroder. I
Virkeligheden er Gennemførelsen af Vejninger i saadant Omfang, at en nogenlunde paa-
lidelig Beregning af Vægten for Ho, Gronfoder, Roer og Halm derpaa kan bygges, ikke
uoverkommelig, og Vansteligheden ligger vistnok nærmest i at overvinde Fordomme og
faa begyndt. En nojere Kontrol med Størrelsen af Afgrøderne vil være nødvendig som
Middel til at bedomme Plantedyrkningens Rentabilitet, men den vil tillige have sin store
Betydning som Grundlag for Kontrol med Driftskapitalens Benyttelse paa alle Om-
raader. Biser det sig, at mau paa et eller andet Omraade er kornmen for hojt med
Udgifterne, kan man jo gaa to Veje til Forbedring af Forholdet; man kan føge at for-
mindske de paagældende Udgifter eller forøge Afgroden. Og dette sidste turde i mange
Tilfælde være baade den letteste og sikreste Vej; thi vi have gode Midler til paa meget
rentabel Maade at forøge vore Afgroder, og de her foreliggende Tal tyde paa, at den
intensive Drist af Jorden, trods de lave Priser paa Planteprodukter og den hoje Arbejds-
løn, endnu bærer Prisen hjem.
Endelig er det vel at vente, at vore Statistikere ville være taknemmelige for noget
paalideligere og mere omfattende Opgivelser fra Landbruget end dem, de hidtil have
maattet nojes med, og et bedre og fyldigere Materiale vil uden Tvivl foranledige dem
til en Bearbejdelse, af hvis Resultater Landbruget kan høste megen Nytte.
Vanskelighederne ved Regnskab og Kontrol med Driftsmidlerne maa forudsættes at
. vcere storre for de mindre end for de ftørre Landbrugere, idet disse bedre kunne stasfe sig
den fornodne kyndige Assistance; men ogsaa for de smaa Gaarde er der Udveje til en
Losning af Opgaven. De saakaldte Kontrolforeninger, som i nyeste Tid ere dannede i
Jylland, afgive et smukt Eksempel paa, hvad ber. paa Husdyrbrugets Omraade kan naas
ved Sammenslutning og Organisation af Kontrollen, og det samme Middel maa kunne
benyttes til Kontrol af Planteproduktionen. Fra mange Sider ytrer der sig nu Trang
til en mere omfattende Kontrol med Driftsmidlerne, en naturlig Folge as det stærke
økonomiske Tryk og den Folelse af Utryghed, som Mangel paa Overblik og Evne til at
fore Tøjlerne med fornoden Sikkerhed nødvendig maa fore med sig. Der fait næppe fra
be offentlige Institutioners Side lægges for megen Vægt paa at skabe denne Sikkerhed,
og et vigtigt Middel hertil turde være at hjælpe Landbrugerne til Overblik over Drifts-
• kapitalens Storrelse og Fordeling væsentligst paa Grundlag af Afgrodens Størrelse.
Som foran fremhævet, er det kun en Antydning af Hovedresultater, man mener
at kunne give gennem de her foreliggende Tal, og naar vi slutte med en Beklagelse af, at
vi ikke have kunnet yde mere paa dette i olonomisk Henseende saa vigtige Omraade, maa
vi samtidig bede Læserne være forvissede o nt, at der ikke er sparet Umage for at fore
Sagen saa vidt som muligt, og til vor Undskyldning gore opmærksom paa, at dette
Arbejde er at betragte som et Forjog paa at bane Sti gennem en mork Urskov, hvor der
forud ingen Vej fandtes. Er Opgaven uden praktisk Interesse, da lade man kun Stien
gro til igen; men har Sagen den store vejledende Betydning, som vi mene, den har, særlig
for nærværende Tid, da haabe vi, at kraftige og kyndige Arbejdere ville anstrenge sig for
at udvide Stien til en bred, farbar Vej, der svarer til dem, vore Landmænd raade over
1 andre af Landbrugets Egne, saaledes at der derved ydes et vigtigt Bidrag til at skaffe
en god Harmoni mellem det danste Landbrugs forskellige Grene.