Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kornarterne. 53 nederste Led, men disse opnaa kun en ringe Lcengd? i Sammenligning med de overste. For Straaets Bæreevne er det af særlig Vigtighed, at de nederste Led ere stærke og stive, og de have derfor ogsaa tykkere Vægge end de svre. Til Bedsmmelse af Bæreevnen og maaste ved Udvalg til For- ædling for at vinde en stivstraaet Sort kan Vægten pr. Lcengdeenhed benyttes; men Lovene for Bsjning lære os, at et Rors Diameter spiller en særlig stor Rolle for dets Stivhed, og dette Hensyn bsr derfor ogsaa gsres gældende. Vi komme herved ind paa en Betragtning af Lejringen og dens Aarsager, af hvilke Lysmangel maa fremhæves som den vigtigste. Denne fremkaldes ved tæt Stand af Sæden, idet Lysets Adgang til de nederste, bærende Dele af Stængelen hemmes; derved indskrænkes Forvedningen, saa at Bladskederne blive mindre kraftige, Straaets Vægge og de Celler, hvoraf de ere sammensatte, blive tynde, og Cellerne selv langstrakte. Det har dog ikke ringe Betydning, om en Scedbestands Tæthed er fremkaldt ved tæt Saaning eller ved ualmindelig stærk Buskning, thi i sidste Tilfælde ere Planterne blevne forholds- vis godt belyste og forveddede i den unge Alder, og de senere tilkomne, forneden flraat- stillede Straa have ogsaa en gunstigere Stilling for Lyset i den unge Alder end Straa med lodret Stilling. Foruden Tætheden, udtrykt ved Antallet af Straa paa et vist Areal, har naturligvis ogsaa de enkelte Straas og navnlig Bladenes yppige Udvikling Indflydelse paa Beflygningen, og paa et senere Stadium har Aksets Kornrigdom Ind- flydelse paa de Krav, der stilles til Straaets Bæreevne. Denne er dog sædvanlig til- strækkelig til at holde Akset i Vejret, naar blot Elasticitetsgrænsen ikke overskrides ved Ydre Vold, Blæst eller Regn. Fugtigt, varmt Vejr og rigelig Kvælstofgødning give An- ledning til en meget hurtig Udvikling, hvorved der ikke bliver fornoden Tid til For- vedning. Regnvandet tynger paa Akset, og en Skylregn, hvis Slag forstærkes af Vinden, tvinger da let Sæden ned. Paa visse Stadier af Udviklingen kan Sæden hyppig rejse sig igen efter nogen Tids Forlob, hvilket dog mindre beror paa den almindelig anførte Omstændighed, at Frugtknuden paa dette Stadium ikke tynger saa meget som senere, men navnlig paa, at de nedre Leddeknuder endnu ere saftige, og at de besidde Evne til med stor Kraft at rette Straaet i Vejret, idet Længde-Væksten under flige Forhold bliver stærkere i Knudernes nedre end i deres ovre Del, hvor der endog finder en Forkortning Sted. Denne særegne Udvikling af de nederste Leddeknuder iagttages i ovrigt ganske almindeligt paa Sidestraa af stærkt busket Rug, og der udgaar da tillige hyppig fra disse Leddeknuder „Luftrodder", som stotte Straaet. Blomstringen er i sine almindelige Hovedtræk berørt i 1ste Bind S. 47. Bestøvningen hos Scedarterne foregaar almindelig under Blomsternes Aabning, som for den enkelte Blomst varer mindre end en Time, for et Aks flere Dage og for Bestanden paa en Mark sædvanlig flere Uger. De fuld- komnest udviklede Blomster aabne sig sædvanlig fsrst, bestsves fsrst og faa bedst udviklede Korn; de findes hos de Aksblomstrede noget oven for Aksets Midte, hvorfra Blomstringen fortsættes til begge Ender. Blomsternes Aabning bevirkes, som foran nævnt, ved, at de 2 Skeel, som findes inden for den nedre Jnderavne, svulme op og dreje Avnen ud fra FrUgtknuden. De for de enkelte Scedarter specielle Forhold ved Blomstringen ere bedst kendte af Land- mændene for Rugens Vedkommende, fordi Blomstringen her er lettest at iagttage, og fordi de ydre Forhold spille en væsentlig Rolle for Bestøvningens gunstige Forlob og dermed for