Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

54 Danste FrF-NcrriügspIanter. det okonomtske Udbytte. Rugen er nemlig henvist til Fremmedbestøvning i den For- stand, at der endog kræves Stov fra en anden Plante end ben, der bærer Hunkons- organerne for at normal Befrugtning kan sinde Sted. I „Drætiden" aabue Monisterne s g paa foistellrge ^rder af Dagen, Stovtraadene forlænges, og de store Støvknapper udgyde deres ^udhold, der i jævn frisk Vind og tort Vejr ses som en Sky over Marken. koldt og fugtigt Veir aabne Blomsterne sig ikke, og varer dette længe ved, kan det have meget skadelrg Indflydelse paa Befrugtningen. Det samme gælder Regnvejr, efter at Støvknapper og Ar ere traadte frem uden for Jnderavnerne, idet Fugtigheden hindrer Stovet t at komme omkring. I Modsætning til, hvad der er anført for Rugen, finder Fremmedbestovnina meget sjældent Sted hos vore andre Kornarte.r. ac ? V? 5 æi£Om^er aabne uormalt under Bestøvningen, men holde de sig lukkede paa Grund af koldt og fugtigt Vejr, da hindrer dette ikke, som hos Rugen, den normale Befrugt- mng der hos Hveden sker ved Selvbestovning. At naturlig Krydsning kun foregaar rent undtagelsesvis, skonnes ogsaa let as den Omstændighed, at forskellige Hvedevarieteter oa Sorter kunne dyrkes ved Siden af hinanden i en Aarrække uden at tabe deres typiske Egenskaber. v ' Bygget forholder sig omtrent som Hveden, dog aabne Blomsterne sig ikke hos alle Varreteter under vort Küma, og Fremmedbestøvning er altsaa i saa Tilfælde udelukket. Hos mange Blomster af dem, der aabne sig, træde Stovdragere og særlig Ar ikke saa angt frem fom hos Rug og Hvede, og Stovknapperne have desuden sædvanlig afgivet Stov enden Blomstens Aabning. Der er hos almindelig Grabet Byg nogen Forskel paa re mldtstlllede og de 4 hjornestrllede Blomsterra-kker, idet disse aabne sig mere end hme, og de to normale Rækker Blomster paa 2radet Byg forholde sig omtrent som Midt- rcekkerne hos Grabet Byg. I det hele er Byg fuldt saa vel selvbestovende som Hvede, og Varreteter, der dyrkes i Nærheden af hinanden, bevare deres Type godt. Ligesom hos Hvede kunne naturlige Krydsningsprodukter dog ogsaa rent undtagelsesvis forekomme, oa disse kunne holde sig ganske godt, na ar de fcestnes ved Udvalg. Havrens Blomstring finder særlig Sted om Eftermiddagen og begynder fra det ^verste as Toppen. De storste Blomster sindes der samt nederst i det enkelte Smaaaks, af hvilke hvert indeholder 2-3 Blomster, ved enkelte sjældnere Varieteter dog indtil 7 Smaaaksene hænge nedad under Blomstringen, og Blomsterne aabne sig, de smaa særlig stærkt, rdet Støvknapper og Ar træde frem. Selvbefrugtning er ogsaa her ubetinget dominerende, og kun sjældnere har en naturlig Krydsning kunnet konstateres. m Blomstringen ere Scrdarterne sonr andre Planter særlig omtaalelige mod Nattefrost. Aemte optræder mest i det indre af Jylland (se 1ste Bind S. 117), hvor der byi-feg megen Rug, hvis Blomstring baade Pag Grund af Tidspunktet og Maaden paa- vrrkes stærkere as Nattefrost end de andre Sccdarter. Man horer derfor hyppigst om Skade paa Rug ved sent optrædende Nattefrost, men ogsaa de andre Sædarter kunne paavrrkes r hoj Grad. Man har derfor spekuleret paa Midler til at hemme den stærke udstraalmg as Varme fra Jorden om Natten, naar man paa den i 1ste Bind S 120—23 angivne Maade flonner, at der er Fare for Nattefrost. Det eneste praktisk anvendelige Orddel er Udvikling af Rog, men denne Metode har kun fundet Indgang paa faa Steder her i Landet. ' Modningen. I SIsvknapperne af hver Blomst dannes en uhyre Dfængbe ©Worn, og da der kun findes eet Wg, bliver det kun en forfuin- tabe ringe Del af Stovkomene, der komme til Anvendelse i Befrugtningens