Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kornarterne. 55 Er Stovroret trængt ned til Ægget (se Bd. I S. 47), hvilket kan ske paa nogle Timer, og Befrugtning har fundet Sted ved Sammensmeltning af Wgcellens og Stov- rorets Indhold, dannes heraf Kimen (Bd. I S. 8). — Frøhviden opstaar omkring Kimen i Æggets Indre, og Æggets Hinde omdannes til Frøskallen, som vokser sammen med Frogemmet, der dannes af Frugtknudens Væg. I daglig Tale kaldes Froflal og Fro- gemme tilsammen for Skal, og under dette Navn medtages endog de tilvoksede Jnder- avner hos Byg. Efterhaanden som Kimen udvikler sig, indtager den sin Plads mod Kornets Rygside i den Ende, hvor det er hæftet til Blomsterbunden, og i Kimen ud- vikles Anlæg til Stængel- og Rodspirer (Fig. 26). I Fig. 27 ses disse Anlægs Udvikling Fig. 27. Længdesnit gennem Kimen af moden Hvede, forstorret. Fig. 26. Længdesnit gennem Kimen af Hvede i halvt udvokset Tilstand (forstorret). se, Kimblad, a, Anlæg til Kimknop, w, Rodanlceg. t, Bcrv, i hvilket Hovedroden anlægges, m, Frøhvidens Stivelseceller, n, Frøhvidens yderste, kvcrlstofrige Gcllclag. i, LEghindc. ch, Stallens indre Sag. (Efter A. Nowacki.) sc, Kimbladct. li-, Hovedroden eller Primrodcn. c, d o. f. u. Blade i Kimknoppen, hvis Stængel- spids er v. (Efter Sachs, Haberlandt og Warming.) i Kimen af modent Korn. Mod Frøhviden ses Kimbladct, som under Spiringen bliver i Frøhviden og ved en særegen Celleforlccngelse tjener som Opsugningsorgan. I Frø- hviden, som ubgør ben storste Del af Froet, dannes i Lobet af faa Uger talrige tynd- væggede Celler med jlintet Indhold, der efterhaanden, som Modningen skrider frem, fyldes med Stivelsekorn (Fig. 28), der bidrage til at give Indholdet et hvidt, mælket Udseende. Stængel og Blade ere endnu grønne og saftige, og der foregaar en livlig Indvandring af Oplagsncering fra Stængel, Blade og Frugtknudens Vægge til Frøhviden. Efterhaanden som Indvandring, Omdannelse og Aflejring af Oplags- næring strider frem og endelig afsluttes, idet Vandmængden forringes betyde- ligt, viser der sig visse Forandringer i Plantens Ådre, som have givet An- ledning til Inddeling af denne Periode i saakaldte „Modenhedsstadier". De