Om Tegneunderviisning
Forfatter: G. F. Hetsch
År: 1847
Forlag: Gyldendalske Boghandling
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden forøgede Udgave
Sider: 48
UDK: 741
Af
G. F. Hetsch
Professor i Architecturen og Perspectiven ved det kongelige Academie for de
skjønne Kunster re., Ridder af Danebrogen og Danebrogsmand
samt Ridder af Jernkroneordenen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
sig som hensigtssvarende, saameget mere, da Lcerlingerne ved en
saadan Begyndelse, næsten legende og af sig selv erholde Kjend-
skab til Perspectiven, som ellers synes dem saa vanskelig at
opfatte.
Det turde ogsaa være paa Tiden, at omtale endnu en anden
Fordeel, som i det mindste middelbar kan opnaaes ved den her
foresiaaede UnderviisningSmethode. Dersom nemlig de, som ville
offre sig til de dannende Kunster, tidlig bleve gjort fortrolig med
Principerne as den geometriske Tegnelære, saa kunde man maaskee
vente, at Flere iblandt dem vilde fole sig foranledigede, at gribe
til en anden Virksomhed, end den at male Staffeliebilleder; thi det
synes, at der formedelst Kunstudstillinger og Kunstforeninger, samt
det derved hos Publicummet vækkede, saa glædelige, Liebhaverie for
Landskabs- og Genremalerier, et mere end forholdsmæssigt Antal
af unge Mennesker blive forte hen til denne Løbebane, medens kun
Faa lægge en Tilbøielighed for Dagen, at bestemme sig for den
technifle Sculptur, saavel i Metal og Træ som i Steenarbeider,
eller for det mere techniske Materie i det høiere Decorationsfag.
Lærer os ikke Oldtiden, saavelsom den senere blomstrende Kunst-
periode i Middelalderen, at Kunsten, dersom den flutter sig for-
cedlende til det Nyttige, slaaer de dybeste Rødder, og at endog for
Kullstnerne forst derved sikkres en mere selvstændig Tilværelse i
Staten.
Naar mi, ester Forfatterens vist fortræffelige Forflag, Elementar-
Underviisningen i Tegnekunsten ogsaa for Lægmanden skal begyndes
paa en saadan Maade, at fyrst Øiet og Begrebet maa dannes,
og Haanden blot stal følge disse; saa vilde maaske selv lærde
Anstalter, som glæde sig ved Philologernes Bestyrelse, ikke længere
behøve at stamme sig ved en alvorligere Behandling af Tegne-
kllttsten i denne Betydning og under en saadan Forøvelse. Og