Om Tegneunderviisning

38 Kunsten, desforuden erholder Lejlighed til at lære at kjende Værk- stederne for de meest forskjettigartede techniste Kllnstfag, samt Tegne- klinstenS Anvendelse paa Tektoilik og Architektonik. Kun da, paastaaer Herr Chateauneuf meget rigtig, naar Tegning saaledes mere har opnaaet Værdien af en grrindig Nnder- viisning, vilde lærde Anstalter eller de, samme bestyrende Philo- loger, finde sig foranledigede til at arbeide ben paa en alvorligere Fremgangsmaade ved Tegning i disse Anstalter. Ja jeg vilde endog paastaae, at, naar Tegneundervnsningen er bleven til det, som ben skal, nemlig et almindeligt Dannelsesmiddel for Beskuelsen, ogsaa. tilkommende Philologer vilde blive nødsagede selv at gjore sig grundig bekjendt med Tegning, fordi de, i det Tilfælde, at de forestaae et Gymnasium, bør ogsaa kunne bedømme det, hvad der præsteres i denne Underviisningsgreen, og, dersom denne Bedøm- melse ikke stal bestaae af overstadige Talemaader, selv maae være Sagkyndige. Herr Chateauneuf forsikkrer: at Tegning ester Staturen, og den dermed forbundne geometrisie Grund- og Opstalttegning, hvilke ban synes at forstaae under Præstationerne af Ridseskolerne samt af Glbstegning paa Akademierne, og hvilken ban seer indlemmet ved Herr Professor Hetsch i Elementarunderviisningen til llngdommens almindelige Dannelse, er den egentlige sikkre Vei til forstandig Tegning, hvorved først Viet samt Begrebet, og blot ledet af disse, Haanden skulde dannes. Ogsaa vi ere fuldkommen enige deri, at Tegning efter Gibs er meget frugtbringende; kun tænke vi paa Tegning efter Modeller *) i en fremskridende Følge fra dette Lettere til det Vanskeligere, d. v. s. fra den simple Terning til simple runde Former, fra simple runde Former til samnlensatte runde Legemer (s. Er. Former af *) Thi under Tegning efter Gibs paa Akademierne forstemes dog egentlig mere at tegne efter Antiker, altsaa især efter Byster og Statuer.