Om Tegneunderviisning

39 Kar, FrrMer o. s. v.). Ogsaa her er den dermed forbundne Teg- ning af Grundrids og Opstalt en Betingelse for Grundigheden, kun derved fan opnaaes en forstandig Tegneøvelse. Dertil hører nødvendigvils ogsaa en grundig Underviisning i den frie Opfatning, hvilket igjen ikke fuldstændig kan opnaaes uden Veiledning i at gjore Udkast, og eii Underyiisningsgang, som maa have Cbaraeteren af Alsidighed, almindelig Brugbarhed og Anvende- lighed, saaledes at alle Slags Former, eller den hele tektoniske, architektoniske, vegetabiliske oq. animalske Formverden fremføres for Lærlingen i den bedste Fremstillingsmaade. Kun saaledes hen- vendes Lærlingens Anskuelse paa den hele Natur og Kunst*), kun i dette Tilfælde kan hiin Underviisningsgang blive almindelig; thi den vil da gaae ud paa det Hele, og vil kunne anbefales som nyttig, dannende og opvækkende for Enhver, og derfor kunne henregnes til den almindelige Skoleunderviisning. Ved en saadan Underviisning, som omfatter det Elementaire as Naturens og Kun- stens hele Formrigdom, bliver det saanleget lettere muligt, at afvise enhver eensidig Hensynstagen til denne eller hine kunstneriske Erhvervsgreen. Jo større Forraadet af de mangfoldigste Formel- er, jo lettere kan læres ved deur den sande Maade, frit at opfatte og udkaste dem, og gediegne Fortegninger erholde ogsaa især der- ved deres Værdie, at der ved dem bedst kan læres den frie Op- fatning, samt den dermed forbundne eller dertil førende frie, og det Hele overskuende Maade, at udkaste Tegningerne paa. En ailden Fordeel af gode Fortegninger, nemlig at de befordre Smags- dannelsen og ere nreget lærerige illed Hensyn til de fordeelagtigste Fremstillingsmaader, er langt mere anerkjendt. *) Jeg haaber ilte at blive misforstaaet, naar jeg kræver en saadan Almindc- delighcd af Tegncunderviisningen, forsaavidl den skal være Skole- underviisning og almindeligt Dannelscsmiddel; thi det forstaaer sig af sig selv, at den alligevel maa holdrS indenfor Grændserne af det Elementaire.