Om Tegneunderviisning

46 meget stærk Papflade paa Skjodet, fanit lægge den flraat, som en Pult, imod Skolebordet, saa vil man firår indste, at dette er den alene rigtige Stilling*), som henviser paa Tegning ester Naturen. Man vil derved snart erkjende Forkasteligheden af den sædvanlige Maade, at have et Blad eller en Tegnebog horizontalt liggende paa Bordet. Endnu siadeligere er det, naar Fortegningen endog ligger ved Siden deraf. Dersom ogsaa den hurtigere Oversigt, det lettere Frem- og Tilbageskuen fra Fortegningen til Aftegningen, kun er mulig paa denne Maade, saa er dette sidste dog her aldeles at forkaste, fom en Stilling, der træder forhindrende iveien for den frie Opfatning og den dermed noie forbundne Tegning efter Naturen. Hovedfordelen ved den pultlignende Stilling af Lærlingens Tegning er: at han, efter at have opfattet en Deel af Fortegningen, uden meget at sænke Hovedet, kan strar eftertegne det Opfattede, og lige- saa hurtig hæve sit Blik til en Sammenligning af sin Eftertegning med Forbilledet. Rigtignok maa der da ikke tegnes i en Bog, men paa et Blad. Forinden dette kan skee paa et Tegnebrædt, er en Mappe at anbefale, hvis ene Klap bestaaer af meget stærkt Pap, medens den anden har Tykkelsen af en sædvanlig Bogklap. Forbindelsen af begge Klapper kan være af Lærred, saalebes at den tynde Klap, under Mappens Afbenyttelse til Tegning, kan slaaes over paa den anden. Paa den indre Side af den stærke Klap be- sæstcs Tegnepapiret paa alle fire Hjørner med smaa Oblater, faa- ledes, at Bladet med dets øverste Kant rækker til Klappens overste Kant, fordi man naturligviis kun kan tegne paa Mappens overste større Halvdeel. Rigtignok maa da Skolebænkene ikke være saft- gjorte saa nær ved Skolebordet, som sædvanlig; men da disse ved Skrivningen igjen maa være nærmere, og Bænken ligeledes maa være fast forbunden med Skolebordet, saa maatte der anbringes Herved kan Lærlingen beller i ffe bolde sit Blad sljævt eller drcic det, bvil- tcl oste forekommer.