Matematikkens Historie II

84 Historisk og biografisk Overblik. lignende Kurve, og til at opfordre Newton til at finde denne. Det lykkedes da ogsaa Newton at finde, at Banen — rigtignok ikke under Forudsætning af et Fald ind i Jorden, men under Forudsætning af, at Tiltrækningen forholder sig omvendt som Kvadratet paa Afstanden fra Jordens Centrum — i Overensstemmelse med den første KEPLER’ske Lov bliver en Ellipse med Brændpunkt i Jordens Midtpunkt; men da denne Beregning var fuld- endt, og hans Resultat var meddelt Hooke, lagde Nsw- ton den rolig hen. Ti] dens Gjenoptagelse gav Halley Anledning. Ogsaa hos ham havde den Tanke rejst sig, som ved Huygens’ Undersøgelse af Centrifugalkraften var lagt nær, at den tredie KEPLER’ske Lov (under Forudsætning af cirkulære Baner) lader sig forklare ved en Tiltrækning omvendt som Afstandens Kvadrat, og derved bragtes han ti] og- saa at tænke paa, at den første KEPLER’ske Lov kunde have en lignende Forklaring. Han raadførte sig da i London herom med Wren og Hooke, der, skjønt de selv vare komne ind paa de samme Spørgsmaal, ikke kunde give ham noget tilfredsstillende Svar; men Hooke kunde henvise ham til Newton. Han drog da straks i 1684 til Cambridge for at tale med denne, som modtog- ham med stor Beredvillighed og oplyste, at han havde fundet et Bevis for Kigtigheden af Halley’s Formodning. Hvor lidt han dog i den seneste Tid havde beskjæftiget sig med dette Bevis, viste sig ved, at han under sit Forsøg paa at reproducere det først ikke kunde finde Rede i sin egen Tegning, hvor to Linier, der skulde fremstille et Par vilkaarlige konjugerede Diametre, saa ud, som om de skulde danne rette Vinkler. Sagen klarede sig selvfølgelig snart. Hermed lod Halley sig imidlertid ikke nøje. Han trængte saaledes ind paa Newton, at han først fik denne til offentlig at meddele