Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 85 Royal Society de store allerede vandne Resultater paa den fysiske Astronomis Omraade, dernæst til i kort Tid at udarbejde det store Værk: Philosophiæ naturalis Principia mathematica og udgive det i Løbet af Aarene 1686—87. Selv udredede Halley, der den Gang ikke mere var rig, Bekostningerne ved Udgivelsen og var New- ton paa enhver Maade behjælpelig med det dermed forbundne Arbejde. Mindst Vanskelighed har det herved sikkert voldt at bringe Newton til det hertil nødvendige, uhyre Tanke- arbejde. Dette udkrævedes baade for at fuldstændig- gjøre den fysiske Astronomis Hovedsætninger, navnlig med Læren om Kuglers Tiltrækning, og dernæst for at gjennemf'øre de omfattende mekaniske, fysiske, astrono- miske, geometriske og infinitesimale Undersøgelser, som Newton førtes ind paa under Bestræbelsen for fuldt at udnytte de vundne og med saa meget Held anvendte mekaniske Principer. Til i saa rigt Maal at udfolde sin store skabende Evne har Newton næppe, da han en Gang var ført tilbage til disse Spørgsmaal, behøvet megen Tilskyndelse fra Halley; men den raske Offent- liggjørelse af Udbyttet har krævet alle dennes Overta- lelser. Newton nægtede saaledes længe sit Samtykke til Udgivelsen af tredie Bog, da de foregaaende havde fremkaldt Polemik fra Hooke’s Side. Hvad der er givet den hele Menneskehed i det her omtalte Værk, skulle vi ikke her dvæle ved. Vigtigheden af den paaviste Enhed og Sammenhæng mellem de Kræfter, som herske her paa Jorden og i Universet, forstaas af alle, og mange ere de, som ligeledes forstaa, at Newton’s Principer ogsaa kunne anvendes og efter- haanden ere bievne anvendte til lige saa bestemt at paa- vise Enheden og Sammenhængen mellem mangfoldige andre tilsyneladende forskjellige fysiske Fænomener. I