Matematikkens Historie II

86 Historisk od biografisk Overblik. en Matheinatikens Historie skal det derimod fremhæves, at Kernen i alt dette er et math em atisk Bevis for, at den saakaldte NEWTON’ske Tiltrækningslov udsiger nøj- agtig det samme som de empiriske KEPLER’ske Love, at Newton netop ved denne fuldstændige Bevisførelse væ- sentlig adskiller sig fra de andre, som have været inde paa en lignende Tankegang, og at de dertil tjenende, klart fremsatte mathematiske Principer tillige ere an- vendelige og af Newton i rigt Maal ere anvendte paa andre Undersøgelser. Det opstillede almindelige Kraft- begreb er det samme, som den Dag i Dag lægges til Grund for den rationelle Mekanik og dermed for alle mathematisk-fysiske Undersøgelser. Man har ve] baade paa Newton’s egen og i vor Tid følt sig utilfredstillet ved et saa metafysisk Begreb som en uforklaret Fjernkraft; men Newton selv er sagesløs, idet han udtrykkelig værger sig mod at gjøre nogen Hypothese, der skulde indeholde en Forklaring ud over den Forbindelse mellem det klart opstillede Kraftbegreb og Bevægelsen, som han fuldt ud belyser. Hos ham som i Oldtiden bestaar det mathematiske Arbejde i at vise den absolute Overens- stemmelse mellem udtrykkelige Forudsætninger og Re- sultaterne. At Forudsætningerne tillige ere vel valgte, viser sig imidlertid ved, at man har kunnet vedblive at bygge paa dem. Samtidig har Principia haft en overordentlig Be- tydning for Mathematikens Udvikling i det hele og ikke mindst for Infinitesimalmathematiken. Vel gjøres der, som vi have sagt, hverken Brug af Fluxions- eller Dif- ferentialregningens Sprog og Betegnelser; men for at give disse nye og uprøvede Regninger et nyttigt Mate- riale at arbejde paa og Hjælpemidler til paa en paalidelig og frugtbringende Maade at tage dette Materiale under Behandling, maatte Newton gjennemføre en Udvikling af