Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk og biografisk Overblik.
83
bage til hans Levnet. I det Lucasiske Professorat, som
han i 1669 overtog efter Barrow, har han blandt andet
holdt Forelæsninger over almindelig Arithmetik eller
Algebra, hvis Hovedindhold i 1707 blev udgivet af hans
Efterfølger i Professoratet efter Forelæsningshefter, men
i 1722 med Forbedringer af Newton selv. Det var dog
Lyslæren, som Newton i den første Tid af sit Profes-
sorat især gjorde til Gjenstand for Undersøgelser og
Forelæsninger. Heri skylder man ham som bekjendt
frem for alt Læren om Farveadspredelsen, medens hans
Emissionstheori har maattet vige Pladsen for Huygens’
Bølgetheori. Under Arbejdet paa Læren om Farvead-
spredelsen, gjorde en Gang nogle Indvendinger af Hooke,
der ogsaa var inde paa lignende Tanker, men uden at
naa til den virkelige Lov, ham for en Tid helt ked af
Arbejdet, en af de Lejligheder, hvor han lagde den før
omtalte Sky for offentlig Polemik — og for saadan
Offentliggjørelse, som kunde føre til en Polemik —
tydelig for Dagen.
Hooke fik imidlertid paa et langt vigtigere Punkt
en fremmende Indflydelse, nemlig i Retning af at
faa Newton ti] at gjenoptage sine Undersøgelser fra
1665 over Virkningerne af den almindelige Tiltræk-
ning. I 1679 skrev Hooke nemlig som Sekretær ved
Royal Society til Newton med Anmodning om at fore-
lægge Selskabet et Emne. Herpaa svarer Newton med
et Forslag om at undersøge Fald fra et højt Punkt, idet
det faldende Legeme maa antages at gaa mod Øst. Paa
en ledsagende Figur lod han det endvidere beskrive en
Spiral ind mod Jordens Centrum. Dette var vel nær-
mest en Tilfældighed, som han dog paa et senere Stand-
punkt forsvarede med, at Luftmodstanden vilde give Banen
denne Form. Denne Figur gav imidlertid Hooke Anledning
til at bemærke, at Banen vil blive en excentrisk ellipse-
6*