Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 83 bage til hans Levnet. I det Lucasiske Professorat, som han i 1669 overtog efter Barrow, har han blandt andet holdt Forelæsninger over almindelig Arithmetik eller Algebra, hvis Hovedindhold i 1707 blev udgivet af hans Efterfølger i Professoratet efter Forelæsningshefter, men i 1722 med Forbedringer af Newton selv. Det var dog Lyslæren, som Newton i den første Tid af sit Profes- sorat især gjorde til Gjenstand for Undersøgelser og Forelæsninger. Heri skylder man ham som bekjendt frem for alt Læren om Farveadspredelsen, medens hans Emissionstheori har maattet vige Pladsen for Huygens’ Bølgetheori. Under Arbejdet paa Læren om Farvead- spredelsen, gjorde en Gang nogle Indvendinger af Hooke, der ogsaa var inde paa lignende Tanker, men uden at naa til den virkelige Lov, ham for en Tid helt ked af Arbejdet, en af de Lejligheder, hvor han lagde den før omtalte Sky for offentlig Polemik — og for saadan Offentliggjørelse, som kunde føre til en Polemik — tydelig for Dagen. Hooke fik imidlertid paa et langt vigtigere Punkt en fremmende Indflydelse, nemlig i Retning af at faa Newton ti] at gjenoptage sine Undersøgelser fra 1665 over Virkningerne af den almindelige Tiltræk- ning. I 1679 skrev Hooke nemlig som Sekretær ved Royal Society til Newton med Anmodning om at fore- lægge Selskabet et Emne. Herpaa svarer Newton med et Forslag om at undersøge Fald fra et højt Punkt, idet det faldende Legeme maa antages at gaa mod Øst. Paa en ledsagende Figur lod han det endvidere beskrive en Spiral ind mod Jordens Centrum. Dette var vel nær- mest en Tilfældighed, som han dog paa et senere Stand- punkt forsvarede med, at Luftmodstanden vilde give Banen denne Form. Denne Figur gav imidlertid Hooke Anledning til at bemærke, at Banen vil blive en excentrisk ellipse- 6*