Matematikkens Historie II

82 Historisk og biografisk Overblik. til Newton’s Ulyst til at komme offentlig frem med, hvad der kunde indvikle ham i Kampe, og til den særlige Magt, hvormed denne Ulyst gjorde sig gjældende ved Emner, der efter deres Natur skulde fremstilles paa uangribelig Maade, men paa den Tid vanskelig kunde det, er tilstrækkelig til at forklare, at han end ikke kom frem med sin Fluxionslære, da Leibniz i 1684 offentlig- gjorde sine Differentiationsprinciper. Dette skete vel i en mere tilgængelig Skikkelse, end Newton’s Fluxions- lære paa den Tid vilde have, men sikkert ikke i en mere uangribelig Skikkelse; og den Gang vilde Newton endnu have kunnet vise sin Overlegenhed ved at paapege det langt større Omraade, hvopaa, og det større Omfang, hvori han forlængst havde forstaaet at anvende alle de Regler, som Leibniz nu kom frem med. Vor Forklaring forekommer os altid bedre end den sædvanlige Henvisning til, at Newton skulde have gjemt paa Methoderne for at kunne imponere saa meget des- mere ved Resultaterne. Ganske vist have vi ogsaa her som en af Grundene til Newton’s haardnakkede Tavshed berørt en Følelse af Ulyst til at beskjæftige sig med det, som ogsaa andre kjendte og kunde benytte; men denne Følelse behøver ikke at have været af en saa egoistisk Beskaffenhed, som man undertiden har villet gjøre den til. Den har i alt Fald mest, skadet Newton selv og saaledes ikke virkelig fremmet egoistiske For- maal. Derimod gjør man næppe Newton Uret ved at sige, at han var en Særling i den her omtalte Henseende, og da kunne flere forskjellige af de her fremsatte Hensyn have gjort sig gjældende i en Forbindelse, som nu ikke lader sig udrede eller psykologisk forklare. Vi vende fra denne Digression, som vi have knyttet til Newton’s tidlige Udarbejdelse af Fluxionslæren, til-