Matematikkens Historie II

88 Historisk og biografisk Overblik. bekjendt, kunde Oversættelsen til disse Regningers Sprog efterhaanden ikke volde Vanskelighed. Saadanne Under- søgelser kom altsaa ogsaa den nye Infinitesimalregning til Gode. Oftest er dette dog vist sket paa den Maade, at man har betragtet Newton’s egne i geometrisk Form fremsatte Beviser som vanskelige, og derfor selv bevist Resultatet ved Differential- og Integralregning uden at bemærke, at det saaledes erholdte Bevis væsentlig vilde falde sammen med en Oversættelse af Newton s eget paa Differential- og Integralregningens Sprog, og derved med en Oversættelse tilbage til væsentlig de samme analytiske Operationer, som Newton anvendte under Form af Fluxionsregning. Af disse Grunde vil i nærværende Bog, hvor an- vendt Mathematik i og for sig kun omtales i anden Linie, Newton’s Principia dog være et af de Værker, som fortjener den mest indgaaende Omtale. Newton var efter Udgivelsen af Principia en anset Mand i sit Fødeland. 1 1689 valgtes han som Whig til Universitetets Repræsentant i det Parlament, som anerkjendte Wilhelm af Oranien som Konge af England, og han bevægede dernæst Universitetet til ogsaa at an- erkjende den nye Regering. løvrigt var han konservativ baade i politisk og særlig i kirkelig Henseende som Til- hænger af den engelske Højkirke. Det er derfor ikke saa underligt, at vi senere, da Kampen ikke mere stod imod Katholikerne, i Parlamentet træffe ham blandt Toryerne. Som saadan bekæmpede han ogsaa den hannoveranske Arvefølge, for hvilken Leibniz virkede fra hannoveransk Side, hvad der nok kan have forstærket den gjensidige Uvillie, som da havde begyndt at udvikle sig mellem de to store Mathernatikere. Hvad iøvrigt hans kirkelige Interesser angik, forbandt han med en varm personlig Tro en betydelig theologisk Interesse og