Matematikkens Historie II

90 Historisk og biografisk Overblik. den Andel, han havde i Udgivelsen af Optiken i 1704 med to Tillæg, det ene om Kurver af 3die Orden, det andet indeholdende Skriftet: De quadrature! curvarum, og af den anden Udgave af Arithmetica universalis', endvidere af den anden Udgave af Principia (1713), som vel Newton’s Discipel Cotes besørgede, men efter Forhandling med Newton om alle Ændringer, og den tredie (1726) ved Pemberton. Af Arbejder af Newton skulle vi endnu nævne det i 1711 udkomne Skrift Methodus differ enti ali s, der handler om højere Interpolationer. Newton var alt i fuld Besiddelse af sine gjennern- gribende Methoder og af en stor Mængde af de ved disse vundne Resultater, da paany efter Trediveaars- krigen Tyskere begyndte at tage virksom Del i Mathe- matikens Udvikling. De maatte rigtignok gaa til de vestlige Lande for at finde Læremestre og Impulser; men til Gjengjæld naaede en af dem, nemlig Leibniz, op paa Højde med disse Læremestre, ja blev selve Newton’s Medbejler som Grundlægger af Infinitesimal- regningen, hvilken særlig han har givet den ydre Skik- kelse, som den senere har bevaret. Forud for ham skulle vi omtale Walther v. Tschirn- haus (1651—1708). Denne var af en adelig Familie fra Mähren og Böhmen og født i Görlitz i Schlesien; han blev opdraget i sin Fødeby og studerede her paa egen Haand Mathematik. Fra 1668 fortsatte han sine Studier i Leyden. Han forstyrredes dog ved Pest og Krig og gik selv med i Krigen mod Frankrig. Paa sine mange Rejser gjorde han Bekjendtskab, dels med Filo- sofer! Spinoza dels med Mathematikere som Hudde, Huygens, Newton, Collins og Oldenburg, og var navn- lig i 1675 sammen med Leibniz i Paris, hvor han senere 1682 blev Medlem af Académie ff es Sciences. Samme