Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 91 Aar vendte han hjem og giftede sig, overtog kort efter Faderens Ejendomme og blev hjemme trods lokkende Tilbud ude fra. Hjemme gavnede den flittige Mand ved industrielle Foretagender, der dog forstyrredes ved Carl XII’s Indfald. Hans mathematiske Arbejder, der findes i Pariserakademiets Skifter og i Tidsskriftet Acta Eru- ditorum, som var grundet 1682 og udkom i Leipzig, vidne om en opfindsom Aand, der dog ikke sjelden var for rask til at slaa Ting fast, som senere viste sig at være urigtige. Vi vende os dernæst til Gottfried Wilhelm Leibniz (1646—1716), et Navn, der hører til de største i Ma- thematikens Historie, men lige saa fuldt tilhører Filoso- fiens, og som bares af en Mand, der har udført betyde- lige diplomatiske Hverv, foretaget omfattende og grun- dige historiske Undersøgelser, og i visse Maader har foregrebet saadanne moderne Fag som Nationaløkonomi og sammenlignende Sprogvidenskab. Leibniz er født i Leipzig og tilhørte en oprindelig polsk Familie. Faderen, som var Notar og Professor i Moral, døde allerede 1652, Moderen 1664. Som Barn slugte han Faderens Bibliothek, navnlig antike Forfat- tere. Allerede da begyndte hans Interesse for Logiken og opstod Ideen til et «Alfabet», Tegnsprog for den menneskelige Tanke. 1661 kom han til sin Fødebys Universitet, hvor han studerede Jura, men tillige Ari- stoteles og Descartes, mellem hvis Naturopfattelser han først vaklede. Den sidstes mekaniske Naturforkla- ring sejrede hos ham, hvad der forøgede hans alt vakte Interesse for Mathematiken. Med dette sidste Fag be skjæftigede han sig ogsaa under et kort Ophold i Jena. 1666 erhvervede han jus docendi ved en Dissertatio de arte combinatorial et Skrift, der gik ud paa almindelige Regler for Reduktion af sammensatte Begreber og derved