Matematikkens Historie II

92 Historisk og biografisk Overblik. tabellarisk Skematisering af alle Videnskaber; som Tillæg indeholdt det et mathematisk Bevis for Guds Tilværelse. Efter at være bleven doctor juris utriusque i Alt- dorf i Nærheden af Nürnberg, traf han 1667 i den sidste By sammen med Boineburg, en forhenværende Stats- mand, der tog sig meget af ham, og med hvem han fulgte til Frankfurt. Under hans Paavirkning lagde han sig efter Politik og fik særlig en Interesse for Kirke- politik, der senere lagde sig for Dagen i Bestræbelser for at gjenforene den kathoiske og de protestantiske Kirker, eller da dette ikke vilde lykkes, saa dog de sidste indbyrdes. Under sit Ophold i Frankfurt skrev han 1671 et Arbejde om Bevægelseslære, hvis ene Del om den konkrete Bevægelse han sendte til Royal Society, hvad der bragte ham i Brevvexling med Ol- denburg, den anden Del om den abstrakte Bevægelse sendte han til Pariserakademiet. I disse Skrifter søgtes de sidste Aarsager til alt værende i Tanke og Bevægelse. Hvor lidet han, Autodidakt som han var, dog endnu gjennemtrængte de mekaniske Spørgsmaal, viser sig i, at han samme Aar mente at have fundet et Perpetuum mobile. Paa et modnere Standpunkt kom han til i Kraft af Læren om den levende Krafts Bevarelse at se et saadant i den hele samlede Verdensbygning. Hans Blik udvidedes, da han næste Aar kom til Paris i en diplomatisk Sendelse i Kurfyrsten af Mainz’ Tjeneste. Den gik ud paa om muligt at fremkalde et Angreb af Frankrig paa Ægypten og derved en Krig mellem Frankrig og Tyrkiet, som vilde aflede Ludvig XIV’s ærgjerrige Blikke fra Tyskland. Dette mislykkedes, men Opholdet i Paris bragte Leibniz i Forbindelse med den franske Videnskab, som netop havde gjennemgaaet en af sine mest glimrende Perioder. Tilmed fik han i 1673 Lejlighed til at gjøre en kort Afstikker til England, hvor