Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 93 nu en ikke ringere Blomstring var begyndt. Her kjendte han allerede Oldenburg, og fik Lejlighed til at forelægge Royal Society en Regnemaskine, som han havde ud- tænkt efter at have lært Pascal’s at kjende. Idet han selv havde begyndt at beskjæftige sig med uendelige Rækker, havde det Betydning for ham, at han blev be- kjendt med Mercator’s Undersøgelser herover. Der- imod var den Gang Collins ikke i London, og han fik saaledes endnu ikke Lejlighed til at se Newton’s hos denne deponerede og langt videre gaaende Skrift om det samme Emne, løvrigt benyttede han Opholdet til at anskaffe sig Barrow’s Lectiones, hvorpaa Oldenburg tidligere havde henledet hans Opmærksomhed. Et Bevis paa, at han baade selv gjorde et godt Indtryk paa de engelske Videnskabsmænd og sikkert derved har faaet god Adgang til dem. er, at han kort efter sin Tilbage- komst til Paris valgtes til Medlem af Royal Society. I Paris sluttede han sig dernæst nøje til Huygens som den Gang var den videnskabelige Leder af Akade- demiet. Dennes Mesterskab i for hver enkelt infinitesi- mal Undersøgelse at finde netop de Midler, som passede for den, har sikkert bidraget mægtig til at drive Leibniz fremad i Bestræbelser efter omvendt at faa de almin- delige Synspunkter og Hjælpemidler frem, hvorved disse Undersøgelser kunde indbefattes i fælles og almindelige Kegler. Han kjendte iøvrigt Cavalieri’s og Gregorius’ infinitesimale Arbejder, og Huygens henledte hans Op- mærksomhed paa Pascal’s efterladte Undersøgelser. For denne Mand fik han en Interesse, der vel har været Anledning ti], at han, som tidligere berørt, gjennem hans Familie lærte hans Manuskript til Keglesnitslæren at kjende. Det er maaske ogsaa gjennem Pascal’s Familie, at han er kommen i Berøring med sin senere jævnlige Korrespondent i filosofiske Materier, Jansenisten og Cartes-