Matematikkens Historie II

96 Historisk og biografisk Overblik. hvorledes man skal kunne udlede Resultatet af hver enkelt forlangt Operation (særlig Differentation), men for hvorledes dette Resultat umiddelbart ska] kunne opskrives i de simple Tilfælde, hvoraf de øvrige ere sammensatte. Derved gjøres disse Operationer til en Regning, som kan læres og udføres ogsaa af den, som i almindelig Indsigt staar langt tilbage for de store. Mestre, der hidtil vare ene om disse Undersøgelser. Af Leibniz’ Papirer fra den Tid fremgaar det nu, at han da var ivrig ifærd med at udvikle et saadant Sy- stem. Endog selve Tegnene d og J, de senere Tegn for Differentiation og Integration findes allerede i disse Papirer om end ikke strax anvendte ganske som senere. Dette var Leibniz Standpunkt, da hans tidligere omtalte Korrespondance med Newton igjennem Olden- burg i 1676 begyndte (se S. 78). Det viser paa den ene Side, at han selv var kommen vidt nok til ikke at skylde Newton det, som giver hans Differential- og In- tegralregning sin særegne Værdi; men det viser paa den anden Side, at han var tilstrækkelig inde i og interesseret i saadanne Undersøgelser til at forstaa Betydningen af de af Newton meddelte vigtige Resultater. Om hvor- ledes disse vare fundne, gav Nwton vel ikke mange Oplysninger i det første Brev, men efter Leibniz’ Be- gjæring supplerede han dem i det andet Brev, og sam- tidig fik Leibniz Lejlighed til paa et kort Besøg i Lon- don at gjøre Uddrag af det hos Collins deponerede Skrift. Analysis per æquationes infimtas og saaledes blive vel bekjendt med Newtons hele Behandling af de Emner, som Brevene omhandlede. Ti] disse hører vel — bortset fra, hvad der er skjult i Anagrammer — ikke en direkte Fremstilling af de Methoder, som hos Newton svare til Differentiation og Integration, men vel den med disse saaj nøje forbundne Rækkeudvikling, og i