Matematikkens Historie II

100 Historisk og biografisk Overblik. ikke træde direkte frem; tvertimod maatte det være Leibniz lettere at verificere de Resultater og de i geo- metrisk Form meddelte Undersøgelser, som interesserede ham, ved den Form for Infinitesimalregning, som han selv havde udviklet. Leibniz, der befandt sig paa den alt omtalte Rejse, fik nu vel ikke strax det ham til- sendte Eksemplar af Principia i Hænde, men kun en i Acta Eruditorum optagen Redegørelse for dens Hoved- indhold. Denne slugte han med stor Interesse og an- vendte sin egen Infinitesimal methode til at bevise de deri meddelte Hovedresultater i en Artikel 1689 i det nævnte Tidsskrift. Hertil knyttede han Forsøg paa fysisk Forklaring af Tiltrækningen. De Anvendelser af Infinitesimalregningen, som skyl- des Leibniz personlig, komme vel hverken i Antal og Forskjelligartethed eller i Omfang eller Betydning de Undersøgelser nær, som man finder i Newtons Prin- cipia. Ifølge selve deres Natur høre disse sidste, som alt fremhævet, ind under Infinitesimalundersøgelser, selv om de ikke kunne fremtræde som Anvendelser af nogen færdig Methode eller Regning, da Newton ingen saadan havde offentliggjort; men netop denne Omstændighed gjorde, at Newton stod omtrent ene, idet hans egen Tid vel kunde forstaa hans vigtigste Begrundelser, hvor- imod han ikke satte den istand til at gjøre hans Under- søgelser efter. Ja alle de i Principia indeholdte Skatte ere næppe endnu hævede. Leibniz derimod kunde strax danne Skole, idet han begyndte med at fremstille sin Methode, og at fremstille den saaledes, at den strax blev et lige saa villigt Redskab i Hænderne paa andre samtidige, særlig Brødrene Bernoulli. Med disse og andre Mathematikere, saaledes den alt nævnte Fransk- mand L’Hospital, stod Leibniz i livlig Brevvexling og fulgte deres Arbejder. Man tilskyndede hinanden ved