Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 101 gjensidige Forespørgsler og ved at stille Opgaver ved- rørende de Resultater, man selv havde opnaaet. Disse kom ogsaa ud i videre Kredse, navnlig ved Acta FJruditorum og fandt Besvarelser af Mænd, der som Huygens og Newton ikke skyldte Leibniz Midlerne til deres Besvarelse. En saadan Opgave var den om den saakaldle bra- chystochrone Kurve, angaaende hvilken Leibniz frem- hævede, at den sikkert kun kunde løses afhamogdem, der som BERNOULLi’erne og l’hospital kjendte hans Me- thoder, og nogle faa andre, saasom Huygens, hvis lian endnu levede, Hudde, hvis han endnu gav sig af med saadanne Undersøgelser, og endelig Newton. Denne sidste svarede ogsaa med den Bemærkning, at Kurven var en Cykloide. Han og hans Venner synes dog at være bleven krænkede ved Formen for Leibniz’ Anerkjendelse, som antydede, at denne havde glemt, hvad fremfor alle han maatte vide om Newton’p ældre Besiddelse af en lignende og lige saa vidtrækkende Methode. Denne Krænkelse gav dem, der stode paa Newton’s Side Anledning til langt videre gaaende Krænkelser af Leibniz, ja til Beskyldninger for Plagiat. Den stedse voxende gjensidige Mistro, som gjør sig gjældende, naar saadanne Beskyldninger en Gang ere udslyngede, samt Venners tjenstfærdige Iver paa begge Sider, bidrog til at gjøre den nu opstaaende Strid om Prioriteten til Infinitesimalregningen saa bitter. Ved denne Strid, som vistnok vilde vise os nogle mindre store Sider hos de to store Mænd, behøve vi dog ikke at dvæle, selv uanset, at den først falder i det 18de Aarhundredé. De under denne Strid fremkomne virkelige Oplysninger og Resultaterne af senere Tiders historiske Prøvelse give nutildags ret. god Sikkerhed for, hvad man skylder hver enkelt af de to store Mænd, og for dette vil lyde en endrægtig Tak til dem begge. Om man saa vi] rette