Matematikkens Historie II

102 Historisk og biografisk Overblik. sin Tak mest til den ene eller den anden Side, vil bero paa, om man lægger mest Vægt paa Opdagelsen af de dybe mathematiske Sandheder, som ligge til Grund for den for begge fælles Methode, eller paa Op- findelsen og den let tilgængelige Fremstilling af en Teknik, der strax gjorde Methoden anvendelig i Hæn- derne ogsaa paa andre dygtige Mathematikern og som efterhaanden er naaet til at gjøre den brugbar endog for saadanne praktiske Mænd, som ikke besidde nogen dybtgaaende mathematisk Indsigt eller Interesse. Leibniz, der efter sin Tilbagekomst fra Rejsen (1690) havde fortsat sine filosofiske og de her omtalte mathe- matiske Arbejder i Hannover, havde ogsaa virket for Videnskabsdyrkningens almindelige Organisation ved at udkaste Planen til et almindeligt Verdensakademi. Et saadant lykkedes det ham vel ikke at stifte, men — foruden i 1700 at være bleven Medlem af Pariseraka- demiet — blev han samme Aar den videnskabelige Grundlægger af Akademiet i Berlin. Herhen var han kaldt netop med dette og andre videnskabelige Formaal af Kurfyrst Frederik III, som var bleven formælet med en hannoveransk Prinsesse. Leibniz deltog ogsaa i den statsretlige Forberedelse af det preussiske Kongedømme. I Berlin mødte han dog snart Vanskeligheder og vendte tilbage til Hannover, hvor der atter lagdes Beslag paa ham som Politiker. Særlig var han i 1713 virksom for at støtte Kurfyrsten af Hannover, da Toryerne i England søgte at fortrænge denne fra hans tidligere besluttede Tronfølge i dette Land. Denne Omstændighed har, som alt bemærket, ikke forbedret hans Forhold til Newton. Da Kurfyrsten i 1714 virkelig havde be- steget Englands Trone som Georg I, forblev Leibniz dog ikke i dennes og hans Ministeriums Gunst, og han