Matematikkens Historie II

104 Historisk og biografisk Overblik. Han trængte saaledes ind i de forskellige Retningers Paastande, at han kunde forstaa det berettigede i hver enkelt, og med stor Smidighed kunde han finde den Formel, hvori dette forenes. Idet han saaledes overalt opsøger del bedste og forliger Modsætningerne, bliver han den Optimist, der i Theodiceen ej blot tror paa, men vil eftervise, hvorledes alt i Verden er indrettet paa det bedste. Lignende Egenskaber have vi lært at kjende hos ham som Mathematiker. Hans Receptivitet viser sig i den Hurtighed, hvormed han tilegner sig alt det bedste, som før ham var oppe i Infinitesimalmathematiken og den træder os umiddelbart imøde i den Maade, hvorpaa han i sit Svar paa Newton’s første Brev dels strax forstaar at bruge de af denne antydede Methoder til at udvide de meddelte Resultater, dels spørger netop om det, som virkelig trænger til nærmere Forklaring. I disse Undersøgelser gaar det dog saa rask med Leibniz’ Ind- arbejden af alt det tilegnede i sit eget System, at han overser, hvor meget Barrow allerede havde naaet, og at han sikkert i de senere Stridigheder ikke selv ret vidste, hvor meget han under dette Systems Dannelse skyldte Newton Smukkest træder her Leibniz’ «Smi- dighed» frem i den Maade hvorpaa han forstaar at g.jøre sine Methoder umiddelbart anvendelige ogsaa for andre, hvad han med fuld Bevidsthed lægger an paa. Leibniz’ Evne til at modtage og bringe noget nyt frem ved egen Bearbejdelse af det, han modtager fra andre, se vi ogsaa i den Maade, hvorpaa han i Meka- niken gjør den levende Krafts Princip gjældende. Alle- rede tidlig havde han ved Descartes faaet Øje for den mekaniske Naturforklaring; men naar Descartes ved denne førtes til, at den engang existerende Bevægelses- mængde: Sum af Masser gange Hastigheder, skulde blive