Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 109 men studerede tillige hemmelig Mathematik. Paa en Rejse, han tiltraadte i 1676, kom han blandt andre Steder til Bordeaux, hvor han ernærede sig som Hus- lærer. Her udarbejdede han Tabeller over Solure. 1681 var han igjen i Basel og skrev en Komettheori. Paa en Rejse til Nederlandene og England blev han dernæst bekjendt med derværende Mathematiker©. Efter Hjem- komsten holdt han i Basel Forelæsninger over Experi- mentalfysik og blev i 1687 mathematisk Professor ved Universitetet. Han forblev dernæst i denne Stilling, skjønt han i 1691 nær var bleven afskediget paa Grund af sin frimodige Afsløring af nogle Misbrug. I 1687 studerede han en mekanisk Afhandling af Leibniz fra 1684, og tog Anledning heraf til i et Brev at udspørge denne nærmere om hans nye Methoder; men Brevet kom først Leibniz i Hænde ved hans Hjemkomst 1690 til Hannover, og dengang havde Jakob B. hjulpet sig selv og havde i en Afhandling i Acta eruditorum, hvor Ordet Integra! første Gang forekommer, anvendt Methoderne paa den isochrone Kurve. Dernæst vedblev han i Afhandlinger at anvende dem paa det ene Emne efter det andet, saavel fra Geometrien som fra Mekaniken. Blandt hans Elever nævnes foruden Broderen Johan tillige Nikolaus Bernoulli, Søn af en anden Broder, og Paul Euler, Fader til den store Mathematiker Leon- hard Euler. Da i Striden med Broderen den enes Paa- stand ogsaa om faktiske Ting ofte stod mod den andens, maa det fremhæves, at Jakob B. havde det Lov, at han var aaben og sandhedskjærlig; men ved sin Heftighed og Pirrelighed, der i hans senere Aar var forbunden med et svagt Helbred, ydede ogsaa han sit Bidrag til Stridens Bitterhed. Johan Bernoulli (1667—1748) begyndte med at uddanne sig til Kjøbmand, men gav sig dernæst til at