Matematikkens Historie II

110 Historisk og biografisk Overblik. studere Mathematik under Broderen, og efter dennes Raad tillige Medicin, hvori han blev Licentiat 1690. Derpaa begav han sig paa Rejser og opholdt sig navnlig i Paris, hvor han baade studerede og gav Undervisning. En af hans Elever her var den tidligere nævnte, noget ældre Marquis L’Hospital, for hvem han i hvert Til- fælde nedskrev en Integralregning, som han først i 1742 udgav. Den løse Beskyldning, som Johan Brnoulli længe efter L’Hospital’s Død rettede mod denne for at have plagieret ham i sin F’remstilling af Differentialregningen i Analyse des inflniments petits, have vi omtalt (S. 58), ligeledes at han gjennem Varignon havde Adgang til Journal des Savants (S. 48). 1692 vendte Johan B. tilbage til Basel, hvor han 1694 blev Dr. med. Næste Aar fik han efter Huygens’ Anbefaling Ansættelse som Professor i Fysik i Grönin- gen. 1705 vendte han tilbage til Basel, hvor der ved hans Svigerfaders Hjælp foreløbig var sikret ham Løn- ning som Professor i Græsk, men hvor han i samme Aar efter sin Broders Død kunde overtage det mathematiske Professorat. Dette beholdt han til sin Død. I denne Stilling uddannede han talrige og fremragende Elever, mellem dem sine egne tre Sønner og fremfor alle Leonhard Euler. Man skylder Johan B. som Læge fysiologiske Ar- bejder af Værdi; rnen størst Betydning have hans talrige mathematiske Afhandlinger, der ere spredte i Acta eruditorum, Journal des savants og andre Tidsskrifter. Som Broderens tjene de til at give Differential- og Inte- gralregningen Form og Indhold og forøge dens Anvendelser. Begge Brødrenes Arbejder ere i 1742 og 1744 samlede og udgivne af Cramer. Begge, især Johan, bleve Med- lemmer af de fleste Videnskabsselskaber og stode i For- bindelse med alle Landes betydeligste Mathematikere.