Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik, 111 Striden mellem Brødrene er opstaaet i Tiden 1694 —95, før Johan drog til Gröningen, og havde, maaske ved Siden af rent personlige Forhold, sin Aarsag i gjen- sidig Misundelse og i den yngre Broders uvederhæftige Fremdragen af egne Fortjenester paa den ældres Be- kostning; men det var denne, Jakob B., der først bragte den offentlig frem 1695 i en Afhandling i Acta Erucli- torum, hvor han angriber Broderen meget heftig og haaner hans Arbejder. I 1696 stillede Johan Opgaven om den brachystochrone Kurve, den, paa hvilken en tung Partikel falder hurtigst fra et Punkt til et andet. Denne Opgave, sotn ogsaa interesserede Leibniz, og som vi have nævnt i Forbindelse med hans Strid med New- ton (S. 101), løste Jakob i 1697 og knyttede dertil med ny Haan mod Broderen en langt almindeligere Opgave angaaende det saakaldte isoperimetriske Problem. Sine Forsøg paa Løsning af denne Opgave forbandt Johan med Skjældsord og Usandheder; Jakob kriticerer efter- haanden disse ikke aldeles lykkede Forsøg og fremsætter dernæst i 1701 den fuldstændige Løsning i en Afhand- ling, som baade er boldt i en roligere Form og ved sit Indhold er det første Skridt til den senere Variations- regning. Johan Bernoulli erkjendte først de begaaede Fejl længe efter Broderens Død. Sin Skinsyge mod andres videnskabelige Fortjenester fandt han ogsaa Lejlighed til at lægge for Dagen overfor en af sine Sønner. Ved deres udgivne Arbejder, ved den Undervisning, som de gav paa forskjellige Steder, navnlig i deres Hjemstavn, deriblandt til nogle af dem i og udenfor deres egen Familie, som skulde repræsentere Mathema- tiken i det næste Slægtled, havde Brødrene Bernoulli sikret Leibniz’ Differential- og Integralregnings Stilling som Hovedorganet for infinitesimale Undersøgelser, det Organ, hvortil var knyttet de mest udviklede mekaniske