112
Historisk og biografisk Overblik.
Regler for alle Operationer, som dermed kunne iværk-
sættes, og hvis Anvendelighed paa flest Omraader man
havde lært at kjende. Vel kom nu ogsaa Newton’s
Fluxionslære, hvis Betegnelser maaske i og for sig ere
ligesaa heldige som Leibniz’, frem i hans sent udgivne
Methodus ßuxionum, og Methoden blev videre bear-
bejdet af flere af hans Landsmænd, og dens Brugbarhed
vist ved fremragende Anvendelser. Det var for sent.
Differential- og Integralregningen havde allerede sejret
som den Form for Infinitesimalregningen, som alle Ma-
thematikere maatte lære at anvende, og som har holdt
sig til vore Dage.
Dette Organ aabnede en ny Tid i Mathematikens
Historie ved denne Mængde nye Opgaver, som det tillod
at behandle. Dets faste Regler gjorde det anvendeligt
i stedse voksende Kredse, og dets egen videre Udvikling
lagde paa nye Maader Beslag paa Mathematikernes
Arbejde.