Matematikkens Historie II

V Pen, Loria’s om Torricelli og adskillige andre Ar- bejder. Under et skal jeg vise hen til dem, som have fundet Plads i Boncompagni’s Bolletino, i den historiske Afdeling af Zeitschrift für Mathematik und Physik, i Abhandlungen zur Geschichte der Mathematik og i Enestrøm’s Bibliotheca mathematica (foruden til Ene- strøm’s egne andensteds fremkomne Arbejder). I det første Afsnit, hvor jeg har givet et samlet historisk og biografisk Overblik for dernæst at kunne følge en Ord- ning efter det mathematiske Stof, har jeg benyttet vor Tids fortrinlige biografiske Haand bøger, og ved den korte Omtale af nogle Forfatteres filosofiske Arbejder Høffding’s Filosofiens Historie. Enkelte Ting ere udkomne eller komne mig i Hænde for sent til, at jeg kunde benytte dem. Saaledes erfarer jeg af nogle Afhandlinger af Bosmans, dels at den S. 58, L. 2—3 f. n. omtalte Erobring af Prag var 1631, altsaa efter Descartes’ Krigstid, dels at de la. Faille (1597— 1652) var Elev af Gregorius af St. Vincentius, som da ogsaa har lært ham den omhyggelige Brug af Exhaustionsbeviset. Bjørnbo’s i Bibliotheca mathe- matica omtalte Fund af Werner’s Trigonometri kom tidsnok til, at jeg S. 180 derom kunde henvise til nær- værende Fortale. Jeg gjorde det i Haab om, at mere om dette Skrifts Indhold til den Tid vilde være frem- kommet. Dette er dog ikke blevet Tilfældet, men af det, som strax omtaltes, fremgaar det, at Werner idet mindste kjendte den prostaphæretiske Methode i det Omfang, hvori den senere brugtes af Tyge Brahe og hans Medarbejdere. Af en Artikel i Bibliotheca ma- thematica af Wallner, som i dette Øjeblik kommer mig i Hænde, ser jeg, at Cavalieri’s uklare Begreb «indivisibilia» skyldes en Tradition fra Middelalderens Filosofi. Det turde imidlertid i Overensstemmelse med