2. Det algebraiske Tegnsprog.
133
Derimod savner Stevin endnu et Tegn for et be-
kjendt, men vilkaarligt Tal. Ligningen
ay — xy b x2
maa han derfor (i den franske Udgave) udtrykke saa-
ledes; quelques sec(l) sont egales d 1 (1) M sec(l)
quelques (2), og vor Koefficient a, kaldes i de følgende
Operationer: la multitude de seA (1). Selve Tegnene
for Potenser af den nbekjendte skulle vi senere se
Stevin anvende paa de forskjellige Potenser af æ i hans
Fremstilling af Decimalbrøker.
Rodstørrelser betegnes ved den nyere Tids Begyndelse
ved at sætte et. R, sædvanlig med en Streg igjennem,
foran Potensen. Dette R eller r er baade hos Stevin og
Vieta gaaet over ti] vort V. Hvis Talen ikke er om
Kvadratrod, angives Exponenten ved en Tilføjelse. ye
betegner saaledes hos Vieta Kubikroden, medens Stevin
skriver |/(3) o. s. v. Han og hans Efterfølger Girard
anvendte dog ogsaa enkelte Tegn til Fremstilling af Kubik
og Kvadratrod. Hos dem findes ogsaa Begyndelser til et
særeget trigonometrisk Tegnsprog. Den sidste anvender
endog et saa kort Udtryk som
(A + b) - (d)
(A Ab)— (b — A) ’
hvor man nu vilde skrive
cos (A — B) — cos 1)
cos (A — B) - cos (A 4- B) ’
idet Parentheserne betegne sinus til de anførte Vinkler
og de smaa Bogstaver Komplementer til de ved store
betegnede Vinkler.
Skal en Rod uddrages af en sammensat Størrelse,
som da skrives efter Kodtegnet, anvender Rudolfe,
Bombelli og Stevin forskjellige Midler til at udtrykke
dette; Girard bruger dertil en Parentlies om den