Matematikkens Historie II

134 Den endelige Analyse. sammensatte Størrelse og skriver f. Ex. ]/(7 —1/47). Mærkelig nok optræder altsaa dette nu almindelig bruge- lige algebraiske Sammenfatningsmiddel første (lang i en Forbindelse, hvor man nu i Stedet for Parenthes bruger det af Vieta ogsaa i andre Forbindelser brugte Sammen- fatningsmiddel. Dette bestaar i en vandret Streg B^~J) ovenover Størrelsen, som skal samles, og det er denne Streg, som i Forbindelse med det da brugelige Rodtegn hos Vieta blev til det siden hans Tid brugelige lange Rodtegn: ^7 — j/47. Til Sammenligning med nogle Begrænsninger i Be- tydningen, der, som vi skulle se, knytte sig til Vieta’s Brug af hans Tegnsprog, skulle vi endnu bemærke, at den samtidige Stevin lige saa lidt som Cardano skyer negative Kødder i en Ligning, og at han ikke nærer nogen Betænkelighed ved at regne med irrationale Rod- størrelser. Han opstiller udtrykkelig Begrebet irratio- nale Tal og gjør gjaldende, at dette af Euklid forkastede Begreb ligger bagved hans 10de Bog, og at denne vilde være lettere at læse, naar dette Begreb var trukket tydelig frem og oplyst ved Talexempler. 1 Forbindelse hermed gaar Stevin og Girard ret vidt i Regning med Rodstørrelser. Til Fremstillingen ved Tegn knytte de her nævnte Forfattere derfor heller ingen Forudsætning om, at den fremstillede ubekjendte eller Rodstørrelse skal være positiv og rational. Stevin’s Tegnsprog giver en meget overskuelig Frem- stilling af Ligninger med opgivne Talkofficienter og er meget brugeligt ved Fremstilling af disses Omdannelser og Løsning. Den omtalte Mangel paa Betegnelser for bekjendte, men vilkaarlige Størrelser gjør det derimod uskikket til Fremstilling af almindelige Regler og til disses almengyldige Begrundelse. Til Fremstilling af