Matematikkens Historie II

2. Det algebraiske Tegnsprog. 135 disse Ting maa han derfor tage det almindelige Skrift- sprog til Hjælp. Det bør saa dog strax tilføjes, at han forstaar at bruge dette med større Simpelhed og paa en lettere forstaaelig Maade end de fleste af hans Samtidige. Medens disse enten benyttede de gamle Sprog eller dog ved Laan fra disse fandt Midler til Fremstilling af de videnskabelige Begreber, fandt han sit Modersmaal bedst skikket til en tilstrækkelig klar Fremstilling, om han end bag efter maatte oversætte den eller lade den oversætte paa Fransk eller Latin. Et af hans Skrifter La Disme har han særlig lagt an paa at gjøre saa populært, at det kunde forstaas af de Handlende. Haandværkere og andre, som havde praktisk Brug for den deri foreslaaede Tideling. I alle disse Henseender danner Vieta en fuldstændig Modsætning til ham. Tro Tilhænger, som han er, af de Gamles Opfattelser, til hvilke han knytter de store Frem- skridt, som snart skulde give Algebraen en helt anden Skikkelse end hos dem, lader han ogsaa sin Lærdom i det græske Sprog gjennemtrænge hele sin Fremstilling. Den er fyldt med græske Kunstord, skrevne med græske Bogstaver eller i latiniseret Form, og disse, hvoraf meget faa have vundet Borgerret, tynge meget paa hans Stil. Heller ikke hans Fremstilling af numeriske Ligninger er saa simpel som hos Bombelli og Stevin. Men han har netop det, som vi endnu savnede hos den sidste, og dette har gjort ham til Skaber af den algebraiske Formel og den almengyldige Fremstilling af al- gebraiske Operationer i et Tegnsprog, hvor Ord ganske vist endnu ere indblandede i Formlerne. Vieta betegner ved et Bogstav, som han tog af det store Alfabet, et vilkaarligt Tal, ej blot som hidtil ubekjendte Tal, men ogsaa saadanne Tal, som man i den foreliggende Undersøgelse skal kunne