Matematikkens Historie II

136 Den endelige Analyse. tillægge en hvilkensomhelst given Talværdi. De tørste betegnede han ved Vokaler, de sidste ved Kon- sonanter. Den Regning, han foretager med de ved disse Betegnelser sammensatte Udtryk, bliver derved til en virkelig Bogstavregning, hvori man under et indbefatter alle de Regninger, som vilde faas ved at give Bogstaverne alle mulige Talværdier. Han kalder den Logistica sped- osa, Regning med Arter (species) i Modsætning til Lo- gistica numeralis Regning med Tal. Som nys berørt var derimod hans Tegnsprogs Teknik ikke i alle Henseender saa udviklet som hos flere sam- tidige og snart paafølgende Forfattere. Han brugte det iblandet med fuldstændige eller forkortede Ord som in, der her betyder «Gange», aequ. for aequatur «sættes lig» altsaa for =, og endvidere de Ord, der belegne de forskjellige Størrelsers Potenser eller Grader. Disse ere for de 3 laveste Graders Vedkommende geometriske og betegne Dimensiontallet, for højere Graders Ved- kommende ere de hypergeometriske eller dannede ved de før berørte Udvidelser af Geometrien. A3, A9 kaldes saaledes A cabas, A cabo-cabo-cubus, og en bekjendt Størrelse B betegnes som værende af 9de Grad ved at sætte B solido-sohdo-solidum. En Størrelse af første Grad kaldes latus Side; multipliceres en given latus med en ubekjendt Størrelse, bliver den medvirkende (coeffici- ent) til det derved dannede Areal. Disse Benævnelser ere altid valgte saaledes, at Ligningerne blive homogene i de ubekjendte og bekjendte Størrelser tilsammentagne. Af Tegn bruges dog +, — og Brøkstreg. En vandret Streg over en flerleddet Størrelse betegner som alt nævnt, at denne skal sammenfattes, som vi gjøre det ved en Parenthes, og givne Talfaktorer sættes ved Siden uden nærmere Betegnelse. Ligningen A3 + ‘3BA = D