Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
3. Algebraiske Ligningers Theori. 145 Kun gjælder det her ikke om at danne et fuldstændigt Kvadrat, men en fuldstændig Kubus. Ligningen skrives, naar vi sætte de nu brugelige Tegn i Stedet for Vieta’s, xz 4- 3 a x — 2 b. (1) Da sætter Vieta a = t? 4- x t, (2) rimeligvis fordi venstre Side derved omdannes til de tre første Led xz + 3 x* t -I- 3 x t? i en fuldstændig Kubus. For at bestemme t eliminerer Vieta x ved at indsætte det af den sidste Ligning fundne Udtryk i den første. Elimination og Ordning giver ham da (^)2 4- 2 b t3 = tt3. (3) Efter Bestemmelsen af t ved denne Ligning bliver x bestemt ved Hjælpeligning (2). Der bliver altsaa ikke engang Brug for den Omdannelse af (1) til (x 4- O3 — ^ = 2 b, som rimeligvis først var tilsigtet. En Sammenstilling af denne Ligning og Ligning (2), som kan skrives (,r 4- t) t = a, viser, at den virkelige Udførelse bliver den samme, som Tartaglia og rimeligvis før ham Ferro opstillede. En Klasse af Ligninger, som Vieta særlig under- søger, er de trinome Ligninger af forskjellige Grader. 1 Tilslutning til de af Cardano for Trediegradsligningernes Vedkommende fundne Resultater undersøger han særlig, hvor mange Rødder saadanne Ligninger have. Dermed menes de positive Rødder; men de negative bestemmer han paa sædvanlig Maade som Rødder i den Ligning, hvor x er ombyttet med —y. I denne Undersøgelse gaar han ud fra Ligninger af anden Grad og danner 10