Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
Den endelige Analyse.
europæiske Efterfølgere af disse; men for en Del er dog
den systematiske Gjennemførelse og Diskussionen af de
forskjellige Tilfælde, som kunne indtræde, hans egen.
Den sidste er dog ikke fuldstændig, idet han vel be-
mærker Dobbelttydigheden af en Trekants Bestemmelse
ved en Vinke], en hosliggende og en modstaaende Side,
men ikke ved Bestemmelsen ved en Side, en hosliggende
og en modstaaende Vinkel. Da han ikke kjender Sæt-
ningen om supplementære Trekanter, kan han ikke ud-
lede denne sidste Bestemmelse af den foregaaende. Der-
imod findes den Sætning, som nu udtrykkes ved Formlen
cos a — cos b cos c 4- sin b sin c cos A,
udtrykkelig udtalt i den Skikkelse, som den maa faa,
naar man i Stedet for cos benytter sin vers (== 1 — cos)
og beregner de trigonometriske Størrelser for en fra 1
forskjellig Radius*).
*) I Tilslutning til de fleste ældre Forfattere havde vi i 1. Del
S. 276 tillagt Albattåni dette Resultat. Hvad denne udfører, var
imidlertid ifølge et efterladt Skrift af Ptolemaios, kaldet Ana-
lemma, allerede kjendt af Grækerne. 1 dette Skrift projiceres en
Stjerne retvinklet paa tre Planer: Horizonten, Meridianen og første
Vertikal. Ved Omlægninger svarende til dem i den deskriptive
Geometri benyttes denne Fremstilling til af Stjærnens sfæriske
Koordinater henførte til Ækvator at udlede dem, hvorved den hen-
føres til Horizonten, og dette sker baade grafisk og ved Brug af
Kordetavler. Den sidste Bestemmelse falder i det væsentlige
sammen med den, som i den sfæriske Trigonometri gaar ud paa
Bestemmelse af Trekanter ved tre Stykker. Af disse er i de Til-
fælde, hvor Deklinationen er 0, clet ene en ret Vinkel; men der
behandles ogsaa den mere almindelige Opgave, som i den sfæriske
Trigonometri vilde gaa ud paa den almindelige Bestemmelse af en
Side ved de to andre og den modstaaende Vinkel. Albattåni
gjorde det samme, idet han blot ombyttede Brugen af en Kordetavle
med en Sinustavle. Beregningen bliver da, paa en mindre Omvej
nær, den samme, som først Regiomontanus opstiller i en explicit
Regel for sfæriske Trekanter.