Side
af
632
Forrige
Næste
158
Den endelige Analyse.
træder iøvrigt frem derved, at han i sit Exemplar af
Regiomontanus’ Tangenstavle har fundet det hensigts-
mæssigt at tilføje en Sekan stav le, hvorved en Division
med sin eller cos ombyttes med en Multiplikation.
Offentlig er en Sekanstavle først kommen frem i Rhä-
ticus’ Canon doctrinae triangulorum (1551), hvor
døn er forbunden med en Sinustavle og en udførligere
Tangenstavle, alt for Radius = 107 og gaaende frem fra
Minut til Minut.
Disse Tavler ere paa den nu brugelige Maade indret-
tede til samtidig at aflæs© sin og cos til en Vinkel og
cos og sin til dens Komplementvinkel; men Benævnel-
serne, der knyttestil Fremstillingen af de trigonometriske
Størrelser som Sider i en retvinklet Trekant, ere paa
en Gang nye og forskjeUige fra de nuværende. Be-
nævnelserne Tangens og Sekans ere først indførte af
Thomas Fincke i hans Geometria rotundi (1583), et
Værk, hvis Udbredelse viser sig baade ved, at disse
Benævnelser have holdt sig, og ved den Maade, hvorpaa
de nærmest følgende trigonometriske Forfattere slutte
sig dertil. Selv slutter han sig nøje til Regiomontanus,
men bringer dog en ny og for de praktiske Beregninger
baade før og efter Logarithrnernes Opfindelse saare hen-
sigtsmæssig Sætning, nemlig den, som vi nu udtrykke
ved Trekantsformlen
= tg I (A 4- B)
a — b tg±(A~B)
Den indeholder netop den Omdannelse og Forbedring
af en Beregning hos Ptolemaios af to Vinkler, naar
deres Sum og Forholdet mellem deres Korder ere givne,
som man kan erholde ved Brug af de nye Tangens-
tavler.
Hvor godt Apparate! til Beregning af plane og