Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5. Numeriske Udregninger før Logarithm erne.
171
eftervist, at der er tre saadanne. De ere forskjellige
fra Archimedes’ halvregulære Polyedre.
Bürgt har tabellarisk opstillet Dannelsen af Vinkel-
delingsligningerne op indtil den, der indeholder 20delin-
gen. Om den Brug deraf, som ogsaa han særlig havde
for Øje, vi] der blive talt i næste Afsnit.
5. Numeriske Udregninger før Logarithmerne.
Skjønt de algebraiske Ligninger ved Vieta’s almin-
delige Fremstilling fik en vis selvstændig Interesse, glemte
han dog ikke, at det endelige Formaal for Behandlingen
maatte være den numeriske Udregning af Rødderne i
Ligninger med givne Talkoefiicienter. Omdannelserne
skulde derfor tjene til at hidføre saadanne simplere
Former, i hvilke denne Beregning vilde blive væsentlig
lettet eller dog vilde kunne udføres efter en Gang for
alle opstillede Regler. Dette opnaaedes særlig, naar
man kunde udtrykke Rødderne ved Rodstørrelser, altsaa
ved Rødder i binome Ligninger. Det næstbedste var at
føre dem tilbage til trinome Ligninger. Ej blot Mulig-
heden af en Beregning, men aldeles bestemte og vigtige
praktiske Beregninger havde man for Øje ved Opstilling
af Cirkel- og Vinkeldelingsligninger, nemlig Beregning
af trigonometriske Tavler og af n. Dette gjælder ganske
særlig om Bürgi’s Brug af disse Ligninger, som ved
Vieta tillige fik saa stor theoretisk Interesse.
Førend vi nu gaa over til at se, hvad man op-
naaede i disse Henseender, ville vi undersøge, hvilke
almindelige Regnemidler man havde til sin Raadighed.
Det er da allerede omtalt (1. Del, S. 290), at Brugen af
Decimalsystemet allerede hos Regiomontanus havde
afløst den tidligere i astronomiske og trigonometriske
Beregninger brugte 60-Deling, i Henhold ti] hvilken endnu