Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
176 Den endelige Analyse. 9 — 30 x2 + 27 a?4 — 9 5?6 3^ — 0, er beliggende mellem 0,68 og 0,69. Den første Inter- polation giver, at de to næste Cifre ere 40, den næste Interpolation, at de følgende Cifre ere 4029. Han finder saaledes x = 0,68404029. Overhovedet spiller Beregningen af trigonometriske Tavler og den dertil nøje knyttede Beregning af n en stor Rolle i den Tid, som her beskjæftiger os. Foruden Regiomontanus’ Tavler (1. Del, S. 290) have vi allerede (S. 158) omtalt Rhätigus’ mindre Canon (1551); men derved blev denne sidstnævnte ikke staaende. 1 det store Værk Opus Palatinum, som efter hans Død blev udgivet af hans Medarbejder paa samme, Otho, findes de 6 trigonometriske Størrelser, sinus, cosinus, tangens, cotangens, secans, cosecans (dog under andre Navne), beregnede for Radius 1010 og med Interval paa 10". Paa enkelte Punkter er Pitiscus under Revisionen af Opus Palatinum, i hvilket Unøjagtigheder ikke kunde undgaas, gaaet videre. Ogsaa andre have selvstændig beregnet trigonometriske Tavler, saaledes Vieta, der dog dengang kjendte Rhätigus’ ældre Canon, i sin Canon mathematicus og Bürgi, hvis paabegyndte omfangsrige Sinustavle med et Interval paa 2", dog aldrig er ud- kommen. Tallet n blev beregnet med 35 Decimaler af Ludolph van Ceulen, efter hvem det er kaldt det lu- dolphiske Tal; den i Forhold til sin Simpelhed gode Tilnærrnelsesværdi 3j>5 bemærkedes af Adriaen An- thonisz. Hvad Beregningsmaaderne angik, gjaldt det fore- løbig om at finde sinus eller Korden til en meget lille Bue med stor Nøjagtighed. Dertil brugte man de alt om- talte Vinkeldelingsligninger. Andre førte ganske simpelt Archimedes’ Brug af Halvering videre. Saaledes fandt