Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6. Opfindelse og Beregning af Logarithrner.
193
Logarithrner og Multiplikation af de tilsvarende Tal
bliver nemlig først fuldstændig, naar 0 eller den Ad-
dend, der ingen Forandring udøver, svarer til 1 eller
den Faktor, der ingen Forandring udøver. Tillige var
det, naar Logarithmerne skulde bruges til almindelige
Talberegninger, ret nærliggende at knytte dem til Tital-
systemet.
Saadanne Betragtninger bragte allerede Neper, der
tidligere havde bemærket, at det Tal, hvis Logarithm©
skal være Nul, kan vælges vilkaarlig, til i et Tillæg,
som er taget med i hans efter hans Død udgivne Con-
structio, at foreslaa Dannelse af Logarithrner, hvor
Log 1=0 og Log 10 == 10 000 000 000. Dette sidste
Valg er ikke væsentlig forsk jelligt fra at sætte Log 10= 1,
men træder kun i Stedet for en Udregning af Logarith-
merne med 10 Decimaler. Neper, hvis Forslag frem-
kom efter Forhandlinger med lians Ven Briggs, som
vistnok ogsaa har væsentlig Andel deri, angiver selv,
at man i dette System kan finde Log 2 som det Tal,
der er 1 mindre end Antallet af Cifre i 2lol°. Denne
Beregnings Begyndelse lettes noget derved, at 210= 1024,
hvoraf strax kan sluttes, at Log 2 afviger forholdsvis lidt
fra 0,3 . 1010.
Det blev dog først Briggs, som gjennemførte Bereg-
ninger af Logarithrner med Grundtallet 10, hvilke endnu
bære hans Navn. De første Tusend kunde han allerede
udgive 1617 samme Aar, som Neper døde. løvrigt
findes hans Tabeller i det S. 38 angivne Omfang og
med Redegjørelse for Udregningen i hans Arithmetica
logarithinica. I dette Værk viser Briggs sig som en
Regner af meget høj Rang, ikke blot ved den Sikker-
hed, hvormed han udfører vidtløftige Beregninger, men
især ved det klare Overblik, hvormed han dømmer om
Nøjagtighédsgrænserne og opdager de Sammenhænge
13